Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: William Shakespeare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare.
.63
hvor han vilde føie sig som en fremmed i en ny jernalder.
I denne by, hvis største fortjeneste af literaturen vel bestaar
deri, at den forsyner nærsagt hele verden med staalpenne,
vilde han kanske blive allermest overrasket ved at finde en
stor bogsamling, hvis bøger alle handler om én mand, The
Shakespeare Memorial Library, aabnet i 1868 paa digterens
døds- og muligens fødselsdag, den 23de april, — ødelagt ved
ildebrand 11 aar efter, men senere gjenoprettet og nu
tællende meget over 10 000 bind, alle om Shakespeare. Naar
digteren havde læst en liden brøkdel af disse bind, kan det
hænde, han vilde være glad ved at vende tilbage til sin
plads under gulvet i Stratford kirke og atter hvile ud i
nogle hundrede aar.
Hvis nogen af denne kolossale mængde bøger, som er
vokset op omkring Shakespeares bøger, og som næsten
kvæler dem ved sin kjærlighed, skulde have kunnet fængsle den
store sjælekjender, maatte det vel være den psykologiske
kritiks forsøg paa at opspore mennesket Shakespeare i
og under hans digtning og de mange mere eller mindre
vellykkede forsøg paa at rekonstruere hans sjælelige udvikling.
Enhver kjender de fornøielige gaadebilleder, som
Englænderne kalder pussies, hvor omridsene af en figur skjuler
sig i selve tegningen af de andre figurer. «Hvor er
svigermor?» eller «Hvor er lærerinden?» I det sidstnævnte
gaade-billede er der en liden pige, som sidder og læser, og
lærerinden er for en almindelig betragtning usynlig. Men hun
er dog tilstede, og ved skarp iagttagelse lykkes det at opdage,
at omridsene af hendes figur skjuler sig i tegningen af den
lille pige og hendes omgivelser. En stor mængde nye og
gamle digterverker er for den nyere psykologiske
literaturkritik bleven til en høiere art af pussles. «Hvor er
digteren selv?»
Den store menneskefremstiller har givet os saa
uforglemmelige skikkelser som Hamlet og Ophelia, Othello og
Desdemona. Men vi spør: Hvor er Shakespeare? Coriolan og
Volumnia, Prospero og Miranda .... Ja, men han selv, vi
vil se ham selv! Vi roper paa forfatteren, som i theatret,
naar tæppet er gaaet ned. Dengang Shakespeare leved, pleide
man ikke at rope paa forfatteren. Shakespeare? Hvem var
Shakespeare? For det store folk en skuespiller og en, som
omsatte krøniker og romaner til skuespil. Det var disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
