Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: William Shakespeare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare.
.65
man forfulgte katholiker, og skjønt jøder egentlig ikke havde
retslig adgang til landet. Paa scenen havde de ialfald
adgang. Aldrig har det lille Englands udvidelsestrang været
mere imponerende end netop paa denne tid, da det begyndte
at blive til en kolonialmagt. Af dets store erobringer er vel
Shakespeares den varigste. De steder, han har befolket, vil
altid høre England til. Hans mennesker lever, mens vi
andre dør. Hamlet og Ophelia, hvem livets tunge skjæbne
adskille. Romeo og Julie, som selve døden ikke kunne skille
ad. Prins Arthur (i «Kong Johan»), hvis barnlig ømme og
kjærlige sjæl manede frem de rørende billedsyner, som frelste
hans øine fra det gloende jern, Shylok hvæssende kniven
mod skosaalen og mod sin endda haardere sjæl, — og dog
ogsaa han et menneske, med menneskelig stolthed og
lykketrang. Haandverkerne i Athen (det vil sige i London), fra
den vulgære virkelighed løftet op i sommernatsdrømmens
alfeverden, — mennesker og naturaander blandet sammen
i overgiven leg..... Det synes, som om alt er at finde
hos Shakespeare, og dog savner vi noget. Selv midt i hans
egen menneskevrimmel længes vi efter at finde ham selv.
Vi kan forstaa, at han netop ved sin kunst bragte samtiden
til at tænke forholdsvis meget lidet paa forfatteren. Men
ikke saa længere nu. Vi længes efter at se hans personer,
saaledes som han selv saa dem, ud fra hans eget indre syn,
eller som beboere af hans eget indre. Da faar personerne for os
et nyt og paa en maade intensere liv. De bliver led i et
virkeligt menneskes, et stort menneskes, udvikling og livskamp.
Digteren maa jo paa en maade være tilstede i sit eget
verk, selv om hans kunst er noksaa «objektiv». Noget af
hans inderste personlighed maa være skjult i selve tegningen
af hans figurer. Jo mere levende hans skikkelser er skabt,
jo mere udpræget de er formet, desto mere maa de kunne
studeres som en art organer for digterens inderste livstrang.
Som naturforskerne fra organer slutter tilbage til funktion,
maa vi ved et omhyggeligt studium af rækkefølgen af alle
de menneskeskikkelser, som en stor dramatiker eller
fortæller har skabt, kunne slutte os til hovedtrækkene i hans
indre udvikling.
Gustave Flaubert, som i høi grad beundrede Shakespeares
«objektivitet», ønskede selv at være skjult i sit verk som
en immanent guddom. Og det maa indrømmes, at literatur-
5 — Samtiden. 190L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
