- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tolvte aargang. 1901 /
70

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: William Shakespeare

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70

Chr. Collin.

taget af dansen, kan Romeo, forklædt som pilgrim,
temmelig ubemerket nærme sig Julie og ærbødig berøre hendes
haand med sin haand.

Romeo. Hvis denne grove haand besudlet har

dit helgenskrin, da vil jeg ydmygt bøde.

To angerfulde læbers pilgrimspar

vil med et kys udslette haandens brøde.

Julie. I maa ei, gode pilgrim, uret gjøre

mod haanden, som blot fromhed viste nys.
En pilgrims haand kan helgenhaand berøre,
haand lagt i haand er pilegrimmes kys.

R o m e o. Men læber kan en helgen ei undvære,

saa lidt som pilegrimme.
Julie. — Nei, til bøn!

Romeo. Saa lad da læberne sin bøn frembære,

og, kjære helgen, giv dem deres løn.
Julie. En helgen, som bønhører, er urørlig.
Romeo. La’ mig prøve selv, om bønnen er udførlig.

(Han kysser hende).

Romeo. Jere læber tog fra mine synden bort.
Julie. Da maa paa mine læber synden være.
Romeo. Har i den faat, da giv min synd mig fort
igjen .... (Han kysser hende atter).

Julie. — I kysser efter bogens lære.

Saa let og naturlig faldt sonnet-formen paa denne tid
Shakespeare i pennen, hvor der tales om kjærlighed. Og
denne lille rimleg mellem Romeo og Julie, som udtryk for
det første mødes sødme, giver os et ganske godt indblik i
Shakespeares sonnet-digtning. Denne kjærlighedens
stevkamp er nemlig, ligesom son netterne til Shakespeares ven
— og delvis til veninden — en eiendommelig blanding i
tidens stil af ægte følelse og euphuistisk tankeleg. Det er,
som om dyb følelse maskerer og forklæder sig i kunstig
ord- og billed-leg. Man gjør efter mit skjøn uret mod denne
tids preciøse og snirklede «euphuismen,1 naar man glemmer
tidens tilbøielighed for maskespil og det paa en maade
naturlige ved, at sterke følelser søger at gjemme sig bag en
tilsyneladende overfladisk form.

1 Saa kaldt efter en roman om Euphues af John Lyly, fra 1579 og 1580.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:19:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1901/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free