Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. O.: Det hollanske folk bedømt af Ludvig Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Det hollandske folk bedømt af Ludvig Holberg.
kalder snarere latter, end det rører hjerterne, hvilket jeg lettelig
vilde kunne bevise af utallige eksempler fra de hollandske
tragedier.
Dette lands sprogmænd har længe strævet haardt med at
uddanne det hollandske sprog; men kanske de lægger alt for
meget arbeide derpaa ; thi medens de forsøger at rense det, gjør
de det snarere grumset. Hvadsomhelst der er laant fra
fremmede sprog, søger de at fordrive, og naar der mangler
hollandske ord til at erstatte de uddrevne, opfindes daglig nye.
Hver mand kjender filosofiens og grammatikens fagudtryk, da de
har faaet borgerret hos alle folkeslag; men disse driver de
omhyggelig ud, forat ikke de fremmede ords smitte skal forurense
det hollandske sprogs renhed. Men ved en saadan handlemaade
indføres ukjendte udtryk istedetfor de kjendte; naar f. eks. præsens,
præteritum, futurum, nominativ, genitiv, subjekt, objekt
gjengives paa hollandsk, opfindes der nye ord, nye udtryk, hvorved
det hollandske sprog gjøres ukjendt og utydeligt for selve
hollænderne. Man ser heraf, at dette lands sprogmænd er optaget
med ingenting at gjøre eller snarere med at lage vanskabninger.
Denne strenghed og intolerance i sproglige sager, kunde vi med
rette undres over, da hollænderne i den grad er tolerante i
politiske og kirkelige sager, at de ikke tar i betænkning at gi
borgerret til alleslags sekter og saa at sige alleslags dyr. Dog Holland,
som er et fælles fædreland for den hele menneskelegt, jager ud
ord, som er fælles for alle andre folkeslag.
Paa hollænderne kan med rette anvendes det ord af en digter:
«Et sparsomt folk det er, som døier alslags møie,
ihærdigt i bestræbelser og karrigt med det vundne.»
Da republiken opstod, lærte nøden dem flid, som snart blev
deres natur. Thi hollænderne er flittige i høiere grad end noget
andet folk, og vægrer sig ikke ved at underkaste sig
hvilkesom-helt anstrengelser. Der er dem, som laster folkets sparsomhed,
der er ogsaa dem, der roser den ; de som laster, siger, at
hollænderne ligesom Tantalus tørster og sulter midt i overflod paa
alle ting; de, som roser, anfører denne grund, at saasom staten
er vokset ved flid og sparsomhed alene, vil den holde sig alene
ved flid og sparsomhed. Thi medens de andre folkeslag beriges
ved landets frembringelser, blir hollænderne rige alene ved det,
som deres arbeide frembringer. Der er dog dem, som ikke holder
maade, og som af overdreven bekymring for fremtiden synes alt
for karrige mod legemets krav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
