- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tolvte aargang. 1901 /
89

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Auguste Bréal: Fransk og engelsk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fransk og engelsk.

89

pege paa de andres pligter, er ømfindtligheden i særlig grad
sterk. Raad — de være aldrig saa upartiske — givet til nationer,
som er indviklet i krig, har liden sandsynlighed for at blive paahørt.
Det er forbløffende at se, hvad enkelte af vore samtidige anser
som grunde til selvforherligelse.

Den nuværende krise i England synes at være frembragt
ved systematisk forberedelse. National lidenskab bryder
voldsommere ud end andetsteds blandt mænd, hvis natur langsomt
bliver opildnet af en idé — men da blot af én idé ad gangen,
som tilslut behersker dem fuldstændig. De som har draget
England ind i krigerske tanker, har paataget sig et tungt ansvar i
de folks øine, som har anseet England for frihedens land par
excellence. Naar et land giver sig til at producere soldater, kan
ingen sige, hvor mange mænd clet udsætter sig for at tabe. I
enhver af os ligger den gamle vildskabs spirer paa bunden, og
de kan let kaldes tillive igjen ; denne gjenoplivelse heder militær
opdragelse. Men faar vi engang «virkelige soldater» — soldater
vante til krig, og for hvem krig er deres «raison d’étre» — da
er det mindre let at lede dem ind paa fredens stier igjen. Det
er den gamle historie om gutten hos troldmanden i den tyske
ballade: «Die Geister elie ich rief, die werd ich nicht mehr los »
For tiden er vi vidne til et syn, som har været forudseet i nogle
aar allerede: «L’Appel au Soldat» i England. Dette opraab gjør
clet land, i hvilket det lyder høit nok, døvt for enhver anden
stemme — og mere end det; det spreder sig ved smitte udover
fra et folk til andet. Frankrig er langt fra frit for bebreidelser, men
vi franskmænd beklager oprigtig de nye tendenser i England.
I denne henseende har de to folk ikke længere nogen grund til
gjensidig misundelse; og hvis vi er de første til at skamme os
over visse franske publikationer, er det ogsaa ønskeligt, at den
engelske ungdom maa faa andre idealer end det at se veleksercerede
mænd «sluppet løs paa sydsiden af Europa med en tilstrækkelig
forsyning af Sikhs og en passende udsigt til bytte» (Kipling). —
Det vilde være en farlig feiltagelse, hvis vi foresatte os at løse
den tilsyneladende modsætning mellem menneskelig og national
moral ved en systematisk og forsætlig tilbagevenden til barbariet.
Det er derhen — via militarismen — at en vis del af pressen
stræber hen, bevidst eller ikke, paa begge sider af Kanalen. —
Enkelte mænd har fundet ud, hvor letvindt det er gjennem
pressen at oparbeide en almen opinion — netop slig som enkelte vine
bliver behandlet og benyttet. Bedraget eller bedragere ved hjælp

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1901/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free