Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Auguste Bréal: Fransk og engelsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Auguste Bréal.
af halvforstaaede videnskabelige teorier, — drevet af personlig
ærgjerrighed, søgende en hurtig voksende popularitet ved at smigre
vore øieblikkelige instinkter og ophøie vore feil til nationale dyder,
har enkelte personer givet sig ud for at være sit lands talerør.
For en sou eller en penny kan vi allesammen daglig kjøbe
forsikringen om, al rodfæstet antipati, uudslettelige modsætninger i
formaal og «racehad» før eller senere vil tvinge os til at støde
sammen med vor «arvefiende». Menneskehedens sterkeste
instinkter, retfærdighedens høieste grunde, guddommelige og
menneskelige, driver de to folk i diametralt modsatte retninger. Fred
mellem nationerne er en utopisk chimære o. s. v. — Taktiken er
meget simpel: — for at bevise, at freden ikke eksisterer, skaber
de krig.
Disse ytringer af splid og had er trykt i millionvis og spredt
rundt baade i by og bygd med alle de forbedrede
kommunikationsmidler, som staar til vor raadighed. En saadan daglig dosis
af gift, som regelmæssig tages ind, gjør megen skade — men
maaske ikke saa meget, som man først kunde være tilbøielig
til at tro. Naar et onde drives for vidt, bliver det sin egen
modgift. I dette tilfælde bevirker det en slags vakcination mod
pressen.
Lettroenheden hos folk paa landsbygden synes at have sine
grænser, og hvis først mistanke er vakt, bliver den ikke snart
glemt igjen. Den landbeboer, som i mere end et aar har læst i
sin avis, at krig maa bryde ud inden faa uger, faar tilslut sine
tvil om det. Ved stadig læsning forsvinder hans tiltro til det,
som staar paa tryk. Rigtignok kjøber han hele tiden sin avis ;
ubevidst ligger han under for en vis skadelig indflydelse af
mistillid og ængstelse; men de blodige profetier forvirrer ham
mindre og mindre. Han skaffer sig et usundt tidsfordriv af dem,
men lader sig ikke selv blive ophidset saa let. Den
journalistiske profession forekommer ham at være — netop hvad den
er i visse kredse. Snart vil vi høre udover landet, hvad jeg alt
har hørt i Paris’ gader: en arbeider som vilde have sig en avis,
blev spurgt, hvad for en han vilde have, og svarede: «Cela m’est
égal, donnez moi pour un son de blagues» (Det er akkurat det
samme, giv mig for et par øre i humbug). Vi kan lykønske
hverandre med denne voksende mistanke hos det store publikum ;
hvor beklagelsesværdig det end kan være i visse henseender, er
det dog meget gavnligt for tiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
