Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Auguste Bréal: Fransk og engelsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Auguste Bréal : Fransk og engelsk.
telerne i Frankrig, staar aabne for udlændinger, og unge
engelskmænd, hvem jeg har spurgt om det, har fortalt mig, at de har
de mest venskabelige erindringer fra sin modtagelse i Frankrig.
De franske familjer, der er mindre udpræget organiseret
som «hjem» end de engelske, vilde sikkert vinde ved at blive
bedre kjendt i England. Vi faar haabe, at snart en
englænderinde vil være saa snild at fortælle sine landsmandinder om de
skatte af kjærlighed og venlighed, som ligger bagom vore
franske mødres noget frygtsomme og tilbageholdende ømhed.
Hvis den, som sætter over Kanalen, er kjøbmand eller
haand-verker, vil han blandt sine franske konkurrenter finde stor lyst
til belærelse og megen beredvillighed i stræben efter gjensidig
forstaaelse.
Med andre ord — de to lande maa søge hinandens
bekjendtskab. Jo mere de kjender hverandre, des mindre oplagt vil de
blive til at dømme hinanden. Jo mindre de dømmer hinanden,
des mere sandsynlig vil det blive, at de er retfærdig mod
hverandre. Nationalt had mellem to lande som Frankrig og
England har ikke længere nogen «raison d’etre»; det er et af de
fæle spøgelser, som forsvinder ved dagslys.
Fra begge sider af Kanalen ser vi morgendagens
arbeids-mænd gjenkjende og raabe til hinanden, og de begynder at høre
hverandre. De er ikke lig i alle punkter; men heller ikke alle
trærne i skogen er de samme; deres bestemmelse er at blive
jordbunden for fremtidens skoge.
Auguste Bréal
i «The Coniemporctry Review».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
