Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Auguste Bréal: Fransk og engelsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fransk og engelsk.
95
eiede en eneste ven der. Han glemte at fortælle os, hvor mange
venner han har i Frankrig.
Jeg, som ikke er i samme stilling, synes, det er ondt og
sørgeligt at se, hvorledes mange politikere i det sidste har søgt
at fordreie og forbitre forholdet mellem Frankrig og England.
Deres forkyndelser, deres klingende argumenter maa mødes med
noget mere end tomme ord. Jeg ved ikke noget bedre end at
sige: Kom og døm selv! Nu efler udstillingen, da Paris har
været i en eneste festrus, kom og se franskmændene i deres
daglige liv. Send os Eders unge mænd og lad dem indbyde
vore til at gjengjælde besøget. Det er med det personlige
venskabs traade, at nationalt venskab knyttes. De mest solide stoffer
begynder som en væv af lette, fine traade; — hvis hver reise
over Kanalen betød, at én traad af væven var spændt over,
vilde det snart overgaa nogens kræfter at rive den sønder.
Det er fremforalt til de unge, jeg ønsker at rette denne
appel. Lad dem som har livet for sig, benytte enhver anledning
til at se, hvordan deres brødre i nabolandene har det. Unge
mænd vil altid være velkomne i Frankrig; vi beder dem ikke
om at tage hjem med sig vore manerer og vaner eller at bringe
os sine Den unge englænder, som ifølge hele sin opdragelse
bliver vænnet til at holde sine følelser tilbage, at veie følgerne
af alle sine handlinger og at aabne sig saa lidet som muligt,
vilde blot se latterlig ud, hvis han forsøgte paa at blive en
sydlænding. Men samtidig vil han have anledning til at fordrive
nogle franske fordomme ved sin blotte nærværelse — til at vise
f. eks., at omhyggeligheden for en god opførsel ikke blot er
noget affekteret, men noget ligesaa solid og stadigt, som det
almindelig paastaaes at være i England.
Hvis han er student (mandlig eller kvindelig), vil han hos
sine franske kamerater møde det mest levende ønske om at komme
i forbindelse og i samarbeide med ham. Han vil finde vore
universiteter vidt aabne for sig, han vil faa at gjøre med
tjenstvillige foreninger, hvis eneste formaal er at skaffe ham saa stor ydre
komfort som mulig og hjælpe ham til den fulde nytte af hans
studier. Han kan endog tage hjem med sig diplomer, som er indført
særlig for hans skyld — med det ene formaal at bevidne, at han har
gjort god brug af den undervisning, han er kommet for at faa.
I Paris og i nogle af provinsernes universiteter er
forelæsninger indført specielt for fremmede studerende.
De almindelige studenterforeninger, knyttet til alle universi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
