Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Vore nationale forhold og fremtidsudsigter ved aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vore nationale forhold og fremtidsudsigter ved aarhundred-skiftet. 105
staar fiendtlig og fremmed ligeoverfor hinanden, og hvis
medfødte fiendskab gir sig et nyt udslag i sprogstriden, — er
ganske vist den rene uforstand, bare skikket til at forvirre
begreberne istedetfor at oplyse, og saa afgjort stridende mod
de meget aabenbare og sikrest konstaterede historiske
kjendsgjerninger, at det maa stemples som en forbrydelse mod
baade sandheden og fædrelandet, naar nogen forsøger
fremdeles at drage den frem, enten det nu sker ligefrem eller ad
omveje.
Mere rimeligt kan det da være at tale om to kulturer i
landet. De historiske og sociale forhold har virkelig
medført, at bønderne i Norge har levet mere sit eget liv i aandig
forstand, været mindre en blot almue, en blot bagtrop for de
andre samfundsklasser end i noget andet europæisk land.
«Bondekulturen» er altsaa visselig noget andet og mere end
et «mythisk væsen», som Bjørnson har kaldt den. Det
gjelder imidlertid ikke at gjøre sig for høje forestillinger om
denne «bondekultur»’s værd og betydning. Der har
stundom været talt om den, som om den skulde være jevnbyrdig
med «bykulturen», saa vor nationale udvikling i den skulde
kunne finde et helt nyt grundlag at bygge paa. Det er usands;
det er som at stille op noget dødt og afsluttet ligeoverfor
noget levende og fremadskridende.
Men, — efter alle afdrag, i hvad der har været anført til
støtte for maalstrævets historiske berettigelse, — saameget
blir dog staaende igjen som en uimodsigelig kjendsgjerning,
at der, ved indførelsen i Norge af dansk som skrift- og
kultursprog, skete et brudd i den norsk-nationale historiske
sammenhæng, — at derved «noget gik i stykker, som vil
bøtes», for at tale med Bjørnson.
Dansken blev, som bekjendt, ikke indført her i landet
som kirke-, skole-, retssprog ved nogen ydre tvang par orclrc
de roi ifølge en bevidst beregnende helstatspolitik. Man maa
heller sige, at den af sig selv gled ind paa en ledig plads,
ligesom dansk adel, danske love og retssedvaner o. s. v.
samtidig gled ind paa ledige pladse, fordi det norske samfund i
lange tider havde været standset i sin væxt, mens det danske
samfund havde vedblevet at udvikle sig.
Alligevel maa der siges at være skeet et brudd i den
historiske sammenhæng. Dansken kom udenfra, enten den
saa kom ved sin egen magt eller ved et ydre tryk; den stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
