Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Vore nationale forhold og fremtidsudsigter ved aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
J. E. Sars.
den anden; de vældigste, stejleste, uforsonligste
modsætninger, — værre end nogen politisk, — blir vakt og vedligeholdt
inden dette fattige, faatallige samfund. Det ser uhyggeligt
ud. Det maa vel synes, at her er fuld føje til at gjenta de
ord, Bjørnson i en af sine taler har lagt Harald Haarfagre
i munden, idet han lar ham staa op af sin grav og være
vidne til vor politiske krangel: Smaa er I og saa gjør I jer
selv mindre, — eller til at spøre, som der er bleven spurt
under den sidste maalkamp, som saa ofte tidligere: Har vi
raad til dette?
Spørsmaalet er bleven rettet til maalmændene. Det er
dem, som er den angribende part. Det er fra dem det
udgaar dette sprogrøre, som truer med at sprænge og splitte
samfundet i selve dets grundvolde. Har de havt nogen
virkelig god og gyldig grund til at vække en saa oprivende
strid og lægge en slig byrde paa folket? Er ikke dette
saakaldte «danske» skriftsprog forstaaeligt for alle norske, —
meget lettere forstaaeligt end det franske skriftsprog er for
mange franskmænd, det tyske skriftsprog for mange tyskere
o. s. v.? Er det ikke en ubestridelig kjendsgjerning, at norsk
aandsudvikling har gjennem lange tider foregaaet i dette
danske skriftsprog, — at norske forfattere har skrevet og
skriver i det, uden at ophøre at være norske? Hvis ikke
Wergeland, Bjørnson, Ibsen o. s. v. er norske, hvad
er saa norsk? Tør nogen sige, at Bjørnsons
bondefortællinger, som er skrevet i det almindelige skriftsprog, er
mindre norske end Kristoffer Jan sons, som er skrevet
i landsmaal? Er saa ikke maalstrævet at anse for et baade
unødigt og farligt spektakel, — for det blotte kraft- og
tidsspilde? Og vil det følgelig ikke være den rette
fremgangsmaade at bekjæmpe det uden prutning eller akkordering, —
stifte foreninger mod det, som man stifter foreninger mod
brændevinsdrik?
Aanej! Det vil nok være at skyde over maalet, —
saadan lar ikke knuden sig hugge over. Man faar nok erkjende,
at maalstrævet hos os har en særskilt historisk berettigelse.
Denne berettigelse har ganske vist ofte af maalsagens
forkjæmpere været fremstillet paa en overdreven eller rent
ud misvisende maade. Læren om de to nationaliteter eller
de to «racer» i dette land, — den ægte norske og det
dansk-tvske indflytterfolk, — som altid har staaet og fremdeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
