- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tolvte aargang. 1901 /
125

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af en brevveksling mellem J. S. Welhaven og Camilla Collett

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brev fra Camilla Wergeland til J. S. Welhaven.

125

desmindre høist interessant Emne men der maae megen
Phantasie og megen Dygtighed til at behandle det og gjøre
det sandsynligt: saadant Sværmerie tilhører ikke den
virkelige Verden — men hvordan sluttede Fortællingen? Ak
Sie trennten sich endlich. Du kan trygt give Publikum dine
Sange. Men hvis — ak nei, giv dem ikke ud! hvem tilhøre
de da egentlig?

Dette er blevet et langt Brev. Gud veed naar det falder
i dine Hænder. Jeg vilde at Emilie hvergang hun havde
noget til dig, skulde forkynde dig det ved et eller andet Tegn,
ved at bære et Baand af en vis Farve eller ogsaa ved
Udeladelse af noget af sin Pvnt, f. E. Ørenringe.

Du misforstaaer E. ganske vist. Troe mig at hun er
hævet over den Slags smaaelig Speiden, dertil har hun
opfattet Betydningen af vort Forhold altfor rigtig. I vor hele
mangeaarige Brevvexel vilde du ikke finde et Sted, ikke en
Hentydning der kunde lade dig troe at hun anstillede
saadan ne Iagttagelser eller at jeg ønskede dem, men vel dem
af en almindeligere Natur, da hun ligesom fordrer at jeg
skal hos Andre have første Plads som hos hende, og det
kan vel kaldes at være jaloux paa mine Vegne. Du veed
ikke hvor god hun er! Kunde jeg blot meddele dig noget af
hendes Breve, saa lærte du hende at kjende gjennem mig,
saalænge man gaaer derhjemme og seer paa hinanden maa
man blive hinanden fremmede. Caroline har skrevet mig
til, hun spørger mig i de zarteste Udtryk, om hun tør nævne
Dig — og du kan begribe hvad jeg vil svare. Stakkels
Bernhard ! hvor tænker jeg ofte paa ham! Vær mild og god mod
Bernhard! han sagde i Sommer da han beklagede sig hvor
forladt han vilde blive efter min Afreise og jeg henviste ham
til dig,» Oh, det Forhold til W. vil ikke kunne bestaae
herefter, jeg føler godt at jeg mangler de Egenskaber som kan
i Længden tilfredsstille ham. — Nu er Julen der, og her
gjøres mange Tilberedelser, man vexler Presenter og vi skal
have et Juletræ. De unge L—s som boe ovenpaa have 3 smaa
Børn. Jeg tænker jeg skal tilbringe denne Juul bedre end
den forrige, kan du huske hvilken frygtelig Kulde der da
netop indtraadte? Her er Luften endnu mild, og Græsset
grønt og friskt som i Mai. Hvor vil Du tilbringe Julen? I
Ullensager maaskee? Der var nogen som fortalte at St.
ventede sine Venner op til sig. — — Lev vel!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1901/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free