Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af en brevveksling mellem J. S. Welhaven og Camilla Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Brev fra J. S. Welhaven til Camilla Wergeland.
Christiania d. 27 April 1837.
Jeg havcle skrevet dig et langt Brev, efterat min lange
Influenza var forbi. Tænk dig: jeg var syg i to Maaneder
og omsider bleve mine Øine saaledes angrebne at jeg
hverken kunde læse eller skrive. Medens jeg søgte en Leilighed
til at træffe Emilie ret beleiligt, flk jeg høre om din
underbare Forlovelse,1 og jeg kastede mit Brev paa Ilden, fordi
det syntes mig som du med eet var død og borte. Jeg
ventede ganske sikkert, at du selv vilde opklare mig alt det
Gaadefulde i denne Begivenhed, og da du ikke gjorde dette,
og da Emilie var traurig og arm paa enhver Oplysning,
maatte jeg omsider paa en vis Maade opgive dig, det vil
sige; jeg havde tabt alle mulige Traade, og min adopterede
Søster blev mig med al hendes Andeel i min Sjæls
hemmelige Historie saa vildfremmed som en af de fabelagtige
Prin-cesser, der figurere i Tusind og en Nat. Jeg har siddet i
mange ensomme Timer og grublet over denne Episode af
dit Liv og jeg har spurgt: «Du armes Kind, was hat man
dir gethan»? Det er vel overflødigt at udvikle for dig hvad
der i denne Begivenhed maa berøre mig ubehageligt; thi
dette maa du vist forlænge siden have udfundet i dine
Tanker, du har vel ofte sagt dig selv: hvad vil han dog tro om
Alt dette! Jeg har længe anseet det for ugjørligt, under
disse dunkle Forholde, at træffe nogensomhelst Tone for en
Meddelelse til min fjerne søsterlige Veninde; men jeg sidder
nu i en traurig Stemning, og min Tanke er med en selsom
Magt henvendt til dig, og derfor forsøger jeg at skrive. Men
har jeg da ogsaa noget at sige? Det kan jo blot blive
Spørgsmaalet og atter Spørgsmaalet, — Er du meget bedrøvet?
Hvad skal jeg gjøre forat formilde dig de bittre Timer? Fru
F. sladdrer om en hamburgsk Aspasia, hvor du kommer,
og morer dig og har det godt. En h a m b u r g s k Aspasia!
der kan neppe tænkes en barokkere Sammensætning. Det
er ligesom Humleranker, der frembringe Hvidtøl og
Svaledrikke, og derover avancere til Viinranker. Fru F. kunde
ikke fatte hvorfor jeg blev ærgerlig over denne parodiske
Figur; men ogsaa heri saae jeg den bittre Ironi, der overalt
opsøger dig, min kjære Søster, og vil forfuske dig Livet.
Hiin Dame kan være en elskværdig, aandfuld Kone og finde
en ret antagelig Kreds ogsaa i Hamburg, og der kan være
1 Herved sigtes ikke til Camilla Wergelands forlovelse med Collett,,
men til en ganske kortvarig forbindelse med en svensk diplomat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
