Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. G. de Blowitz: Tilbageblik og fremblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
H. G. cle Blowitz.
Den vil bryde ud, fordi Bosnien og Herzegovina vil blive
eftertragtet af Montenegro, Bulgarien, Serbien og Kroatien. Den vil
bryde ud, fordi Italien drømmer om at udvide sit omraade
fra Triest til Gattaro og gjenvinde sine adriatiske kystdistrikter,
hvis udødelige, evig berømmelige dronning Venedig det eier nu
for tiden.
Den vil bryde ud ; og hvis ikke voldgift var en sindssvag
chimære, vilde det netop være et tilfælde at bruge den i — her
ved Franz Josephs død — siden ingen vilde vove først at ty til
den løsning at forsamle en uhyre europæisk kongres.
Tysklands arbeide i det kommende aarhundrede bliver at
gjøre sin forening til en virkelig enhed og at naa sit riges fulde
omfang ved at optage de 6 millioner østerrigske tyskere — hvad
der vil gjøre det til Europas vældigste nation. Hvis vi til dets
materielle magt føier dets indgroede nationale haardnakkethed,
den lethed, hvormed det retter sig efter forholdene og
akklimatiserer sig i fremmed luft, dets langsomme, men arbeidsomme
natur og dets seighed til at bevare det vundne, saa vil det
forstaaes, at Tyskland er bestemt til i det tyvende aarhundrede
at danne den mest absolute magt paa Europas fastland. Denne
umaadelige materielle magt var forberedt af fyrst Bismarck,
kjæmpen blandt diplomater, hvem det skylder, hvad det er idag.
Men for at være retfærdig maa vi indrømme, at hans forsvinden
var en paatagelig velgjerning for Tyskland, for den gav nationen
tilbage den moralske kraft og den naturlige retskaffenhed, som
udmerkede den før hans tid. Fyrst Bismarck, hvem den tyske
nation skylder evig beundring og tak, var ikke tilstrækkelig
nøieseende med de midler, han brugte, for at opnaa sine formaal
i de 30 aar, i hvilke han støbte alle tyskeres, preusseres og
andres sind efter sin form. Ilan saa ned paa aaben sandhed,
og naar han agtede at fortælle sandheden, var det blot fordi han
regnede paa verdens vantro, som saaledes beskyttede ham imod
følgerne af en vel beregnet og bedragersk aabenhed. Men saa
stor var hans indflydelse paa nationen, at ved at se ham saa
ypperlig istand til at blande sammen sandhed og bedrag mistede
den noget af den forstandens ærlighed, som kaldes «langsomhed
i begribelse». Og Bismarck forsvandt netop i det rette øieblik,
før hans skadelige indflydelse var blevet for mægtig. Wilhelm 2.
har ikke fortsat kanslerens anmassende og snedige politik. Han
har ikke givet sit folk eksemplet paa en dobbelthed, harvet til et
princips høide. Han er en mand med sterke impulser, høi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
