Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. G. de Blowitz: Tilbageblik og fremblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilbageblik og fremblik.
141
sindet og hævet over alle almindelige Smaahensyn, skjønt han
visselig altid har den ene fod vel fæstet i jorden — en mand,
hvis pande lyser af glødende overbevisning, og som fortaber sig
i billedsyner. Han lærer ogsaa sit folk foragt for andre, men
hans lære er mere ophøiet, af en finere natur, mere værdig
den skjæbne, han haaber at lede det imod. Han har
udslettet den sterke antipati, som føltes saa bittert baade her
og der mod den tyske nation. Tyskland er respekteret i
vor tid, det veier en god del i den menneskelige vegtskaal.
Ingen vilde vove at fornærme det, men det indgyder heller ikke
umiddelbar frygt. Ingen tror, at det paa et øiebliks varsel viser
sig paa den slagmark, hvor Europas skjæbne for altid skal
bestemmes. Wilhelm 2. har personlig mildnet vreden hos
Tysklands fiender og modereret deres utaalmodighed. Men han føier
klart nok, at skulde han .gaa bort nu, vilde han ikke have
retfærdiggjort det magtbud, som styrtede den almægtige kansler.
Han føler, at han blot vilde efterlade mindet om en fyrig
personlighed, som altid søgte at holde sig vel frem foran lamperækken,
og som mest af alt frygtede, om blot for en tid, at se sit navn
fordunklet. I det kommende aarhundrede vil den unge suveræns
rolle blive ganske en anden og mere bestemt. Og i den mere
eller mindre almindelige strid, som jeg skimter, vil hans lod ikke
blive en af de mindst betydelige. — Ung er ogsaa den suveræn,
som en uundskyldelig, grusom og meningsløs forbrydelse netop
har sat paa Italiens trone. Ogsaa han vil i det tyvende
aarhundredes militære drama blive kaldet til at spille den glimrende
rolle, som falder paa de kronede hoveder, der drives frem af sit
folks voksende ærgjerrighed.
Og endelig — hvad vil blive Frankrigs rolle midt under
denne eksplosion, som skal drønne i aarhundredets begyndelse?
Vil det begrænse sin handlekraft til arbeidet for at læge de
indre saar, som truer og nager det; eller vil ogsaa det blandt de
griske ærgjerrigheders hob søge at gjenvinde sine tabte grænser
eller sikre sig nye ved erstatninger, som det vilde være overilet
nu at bestemme? Uden tvil kunde et fransk diplomati med
vidtrækkende syn og handlekraft allerede nu tage fat paa
problemet om den europæiske territorial-fordeling i det kommende
aarhundrede. Men vi kan ikke vente noget saadant af et diplomati,
som stadig er nødt til at forsvare sig, og hvis handlekraft
uafladelig er svækket derved. Frankrigs nytte af alliancen med
Rusland er, at den beskytter det mod mistillid til sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
