- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tolvte aargang. 1901 /
155

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Vikingetidens kultur og livsanskuelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vikingetidens kultur og livsanskuelse.

155

air af grand-seigneur over sig; folk, som forstod at byde og
at føre sig og med en reisning som en høvding. Egil
Skallagrimssøn f. eks. Som gut hugger han nakken
af en træl, bare «fordi han stod saa godt til hug». Som
voksen klemmer han i fuldskab øiet ud paa en stakkars bonde
og vetskræmmer hans hustru og datter. Men alligevel kan
man ikke lade være at beundre ham. Han er glad i pragt
og i guld som alle vikinger. Han er slagfærdig og tungerap,
fuld af bredt, folkeligt lune, men samtidig en dyb, alvorlig
natur. Han er digter, som knapt nogen anden gammel
nordbo, og hjemme i skaldekunstens mest indviklede
mysterier. Han forstaar at riste runer og staar paa høiden af
sin tids viden her i Norden. Han er høvding ud til
fingerspidserne, ætstolt, en selvskreven fører, hvor han kommer. Eller
A u d, som havde været gift med Dublinerkongen Olav Hvite.
En ægte høvdingeskikkelse, slig som de usikre altid
skiftende forhold i vesteriede skabte dem. Hun forstaar at styre
og raade og meel mandig raskhed at redde sig og sine, selv
i den største fare. Tilslut kommer hun som gammel til
Island. Hendes ene bror byder hende til sig med
ti mand for vinteren. Men hun svarer vred, at hun
vidste ikke, han var slig en stakkar. Saa drager hun til sin
anden bror, som beder hende om at bo hos sig med alle
sine folk; — «for han kjendte sin søsters sindelag». — Siden
holdt hun bryllup for sin sønnesøn, stort og pragtfuldt.

Hun er krøget af alderdom; hendes kraft er næsten
udtømt. Men ingen maa merke noget. Hun sover til langt
paa dag og blir sint, hvis nogen vækker hende. Saa staar
hun op og gaar ind i gjestebudshallen lige stolt og rank
som før. Folk snakker om, hvilken statelig kvinde hun
endnu er. Dagen efter bryllupet ligger hun død i sin seng.

Haavamaal, kanske det merkeligste af alle eddadigtene,
gir os i korte, fyndige sætninger vikingetidens hele
livsopfat-ning. Det er ikke længer det fra fædrene nedarvede syn paa
livet, hvor alt er bundet i aarhundreder gamle former og
vedtægter. Hver mand maa stole paa sig selv og sin egen
klogskab. Den kloge prises, men taaben haanes. Den listige
kommer langt i verden:

Byrde ei bedre
bærer du paa vei

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:19:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1901/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free