Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Vikingetidens kultur og livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Alexander Bugge.
end meget mandevid.
Bedre end guld det
tykkes paa ukjendt grund;
det er trængendes trøst.
Taaben koper,
naar til folk han kommer,
mumler eller maaber.
Aldrig saa snart
en slurk han faar,
viser sig mandens vid.
Er der en,
som du ilde tror,
og tviler du paa hans tro,
da le med ham
og lad som han.
Lige for lige gave du giv!
Disse vikingetidens mænd, som har set alt og oplevet
alt, de tror ikke paa andet end sin egen kraft og styrke. De
har mistet sin tro paa menneskene, fremforalt paa kvinden:
Kvinders ord
skal ingen tro,
ei heller hvad mø mæler.
Paa rullende hjul
deres hjerte er skabt,
og letsind i brystet er lagt.
Endog paa guderne selv vover cle sterkeste af dem
at tvile.
Som Hrafnkel Frøisgode f. eks., en af de
eiendommeligste og mest udprægede skikkelser fra hele denne tid. Da
han midt i sin dybeste fornedrelse hører, at hans elskede,
til Frøi indviede hest Frøifakse er dræbt og gudehovet
brændt, lar han sig ikke kue af ulykken, men svarer: «Jeg
tror, det er bare snak og taabelighed at tro paa guderne,»
og han sagde, at han fra nu af aldrig vilde tro paa guderne;
— «og det holdt han siden,» føier sagaen til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
