Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Böcklin og den tyske malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
Jens Thiis.
ca. 400 aar, siden Matthias Grünewald maite sit
Isenheimer-altar i Kolmar, tindrende af lyspragt, et
lidenskabeligt gemyts drøm om lidenskabelig glødende farver.
Mester Stephan levede et par menneskealdre før
D ti r e r, og G r ü n e w a 1 d døde glemt, eller kanske snarere
aldrig kjendt, i en afsides egn af det tyske rige faa aar, før
H o 1 b e i n døde som hofmaler ved Stilarternes hof.
D i’i r e r var ingen stor maler.
Dürer er det dybeste gemyt og den rigeste skaberkraft i
den samlede tyske billedkunst, men han er ingen stor male r.
Gravstikken, træsnitterkniven, tegnepennen var for hans
l ige aand de vante vaaben; dem førte han med uforlignelig
sikkerhed og kraft. Naar han bruger penselen, er det
oftest som en digter, der har sat sig til orgelet og ikke ved,
hvordan han skal bære sig ad for at faa tonerne til at bruse.
Hans øie elskede tydelig nok de stærke, de brusende farver.
Men hans stregvante tegnerhaand mestrede dem ikke, naar
han stillede sig de største opgaver. Kun i portrættet — og
mest i ungdomsaarene — er han en god maler.
Holbein var maler, var nærmere ved at blive en
stormåle r.
Men hans maleriske maal var formen. Under formens
tugt blev ogsaa farven ham et føieligt redskab. Sin maleriske
evne indordnede han dog strengt under sit kunstneriske
endemaal: ansigtsanalysen. Mere end Dürer, mere end
nogen er Holbein form-psychologen i tysk kunst. Han
eiden kloge, den vare kjender af linjernes samspil i et ansigt.
Han følger linjen i dens fine halvdulgte bugtninger og naar
ind til karakterens dybder.
I ansigtslinjernes samspil var det ikke det flygtige
stem-ningsglimt, som Holbein søgte, men altid den stabile
sammenhæng, ansigtets egentlige mening. Og med fromt
alvor-har hans noble aand dyrket skjønhed en i sine modellers
ansigter, de gamle som de unge, de vakre som de stygge
— den skjønhed, som selve sammenhængen, meningen i
ethvert ansigts skiftende formspil rummer. Holbein har
aldrig malet et smil og aldrig tegnet en karrikatur. Men hvert
af hans portrætter har sandfærdighedens monumentalitet.
Som maler var Holbein begavet med en diskret
dekorativ sans. Sine følsomt formede portrætter kolorerede han
med kraftige og klare harmoniske farver uden at forviske teg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
