Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Böcklin og den tyske malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Böcklin og clen tyske malerkunst.
195
ilingens skarphed og uden at forstyrre skjønheden i deres
linjenet. Men hans bedste tegnede portrætter er bedre end hans
bedste malede, og farven har aldrig behersket hans
menneskeskildring. Kun en sjelden gang — som «Darmstadter
Madonna’en» og i «Dødsdansen» — har hans
skabertrang sprængt portrætkunstens snevre grænser.
Blandt Dürers og Holbeins efterfølgere er der
enkelte udmærkede kunstnere, som skiller sig ud fra den store
væbnerflok af tegnende og kolorerende malere, der skridtede
ud i mestrenes spor.
Der er en fantastisk symboliker som Baldung Grien.
Der er en forbeholden og varsom kolorist som den nervøse
portrætmaler Amberger. En ubehersket og naiv kolorist
som A 11 d o r f e r, hvis landskabseventyr er stærkt og
farverigt fortalte, men maadelig malede. Der er endelig
den charmante novellist og djærve granskog-idylliker Lucas
Cranach, en jægerpoet og en pigeven, tyskernes eneste
frivole maler, i hvis sind smagen for jægerlivets eventyr og
for skovens friske krydderduft trivedes sammen med en
stærk beundring for halvudviklede unge pigelegemer,
passioner, som ingenlunde lod sig anfegte af den vistnok
oprigtige begeistring, han nærede for Morten Luthers
reformations-værk.
Men selv disse bedste af renaissanceblomstringens tyske
kunstnere har ikke sin styrke indenfor maleriets maleriske
omraade. De fortæller, de portrætterer, de digter og
allegoriserer, og i sin oprigtige iver for disse gjøremaal mister de
oftest de egentlige maleriske maal af sigte.
Malere som de store italienere var det — malere for
øiet, var disse tyskere ikke.
Kun ufuldkomment tilfredsstiller deres kunst øiets
begjær efter rythmiske nydelser.
Sjelden vækker og tilfredsstiller de øiets
hemmelighedsfuldeste tilbøieligheder til kunstneriske vellystfornemmelser:
—• rumfølelsens higen efter skjønne og udtryksfulde forhold,
linjefølelsens fryd ved det magtfulde omrids og ved
bevæ-gelseslinjens sikre flugt, farvesansens hunger efter mættede
klangbølger.
De taler til forstanden, til refleksionen, til sansen for en
godt fortalt historie, til det naive hjertelag.
De fængsler ved oprigtighed, charmerer ved uskyld, vir-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
