Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Böcklin og den tyske malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Böcklin og clen tyske malerkunst.
199
Denne trang til at give fornemmelse skikkelse, som er
granddriften i al kunst, er hos landskabsmaleren Böcklin
udviklet næsten til overmaal og giver hans kunst en
særstilling, ikke blot i moderne kunstliv, men i den hele
kunsthistorie.
Hos Böcklin er den skikkelse-skabende fantasi ligesaa
naturlig og ligesaa stærk som hos oltidsmennesket. Den er bare
uendelig mere individualiserende, fordi den sprudler frem af
clet germanske gemyts langt inderligere naturfølelse, og fordi
naturen her gjenspeiler sig i en moderne, en mangfoldigere
facetteret aand.
Inderlig knyttet, som han er, ved valgslegtskab til antik
kunst, antik kultur, hedensk af naturel, nydelsesstærk og
jordkjær har Böcklin i den græske mythologis fabelverden
fundet de mest tilsvarende ytringsformer for sin
natur-følelses frodige skabertrang.
Der vrimler af bukkefodede, hestehovede og fiskehalede
halvmennesker i hans kunst.
Til Böcklins kunst er det at føre tilbage hele det trav
af kentaurer og Pan’er, som larmer gjennem det sidste ti aars
tyske kunst. Franz Stuck og alle de andre
hellenise-rende poseurer, som med bukkespring og hestemandslader
gjør saa megen alarm i tyske billeder og kunst-tidsskrifter,
er bare den paanødede cortége af lærenemme «Verehrer»,
som Böcklin vistnok mere end en gang har bedt guderne
bevare sig for, men som han ligesaalidt som nogen anden
stor og banebrydende kunstner er blit forskaanet for.
De veie, hvor nu de smaa mode-kentaurer stoltserer, er
kun sporene efter den Böcklinske Chiron — veien han fandt
fra Italiens bølgende høie til de farveskinnende Gefilde
der S e1 i g e n.
Böcklins mytheverden er ikke en formverden, som han
møisommelig har extraheret af græske og latinske vers og
billedværker.
Selv har han skabt sig den.
I Schweizerlandets fjeldslugter, mellem Italiens stenege
og cypresser, paa solvarme holmer i det skummende
Middelhav har ensomheden aabenbaret ham naturaandens
animalske existensformer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
