Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Böcklin og den tyske malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Jens Thiis.
lig ved den sovende pige. Deres lange faunansigter blir
endnu længere, deres enfoldige udtryk blir end mere
taabeligt af beundring og godhed for den unge pige, hele deres
legeme synker sammen i beskuelse og betagethed
overfor-dette ophøiede væsen, som er i deres magt, men som det
ikke falder dem ind at røre . . .
Hun bevæger armen, hun skifter stilling, begynder at
vaagne ... I et nu er de unge] panei\, sprunget op og
borte, raske som stenbuk-kid.
Idet hun reiser sig, hører hun deres trav oppe i den
steile skrænt ovenfor steneg-lunden ....
— En saadan fortæller, en digter er maleren Böcklin,
at det er umuligt at skildre billeder som disse gjennem en
beskrivelse af den enkelte situation, som billedet fremstiller.
Fantasien kræver frihed til at udmale sig, hvad der gik
forud og hvad der følger. I den grad ved hans kunst at
gribe det dramatiske moment, selv hvor emnet som her er
en enkel bukolisk idyl. —
* *
Humoren indtager en bred plads i Böcklins
produktion, og den spænder over et vidt omraade af nuancer.
Lige fra den lyse, idylliske elskværdighed i billeder som
de sidst nævnte til den groteske karrikeren som i
sandsten-maskerne paa Basels museum (Böcklins eneste
leilighed s - f or s øg i plastiken) og til den tendensiøse haan som
i burlesken «Susanna i badet», et billede, der i sin tid
vakte en skandaløs opsigt ved sin ondskabsfulde
antisemitisme, og til drikkebroder-travestien i det ganske løsslupne
«B a c c h a n a 1».
Et motiv, som Böcklins humor med forkjærlighed har
dvælet ved, er overraskelsens komik. Forbløffelsen,
skrækken, flugten for det pludselig opdukkende og
skræmmende har han gjentagende skildret virkningsfuldt og med
en udpræget sans for rædselens komiske side. Det er, som
om hans egen naturs selvtrygge flegma har følt en særlig
tilfredsstillelse ved at udmale saadanne situationer, hvori
naturen gjennem tilfældet pludselig bringer mennesker og dyr
til at miste ligevægt og selvbeherskelse, saa hele skikkelsen
bare udtrykker den ene, altbeherskende og ubevidste følelse
— forbløffelsen, skrækken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
