Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Böcklin og den tyske malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Jens Thiis.
fantasi og sunde kløgt lians ideer over alle maleriske
skjær.
Og til Böcklins bedste billeder hører «Schweigen
i m W a 1 d e>\
Med rent elementær skaberevne har Böcklin her givet
følelser skikkelse, som hører skovdybet til.
Den anelsesfulde spænding, som vækkes mellem
stammernes vrimmel i det grønne halvlys under trækronernes
hvælv, naar alle former blir saa forunderlig tydelige, fordi
ingen lysstrøm overvælder dem, — angsten og den rædde
dragning mod det, som kommer, enten det er inde i
tykningen, naar hver en sti har løbet sig død i lyngen, eller
det er ude i skovbrynet, naar lysningen vokser og
stammerne skiller sig, og nye egne blotter sig i dagens fulde lys . . .
Alt det listende og tause, alt det skvætne og vare, det stor.
øiede og lukkede, som skovensomheden rummer, har han
malet i denne enhjørning, som bærer taus heden paa sin
rvg. Elgeagtig, stærk, plump, vild, sky lister dyret frem med
lettende skridt i skovlysningen, og den unge kvinde paa
fabeldyrets ryg knytter sine hvide arme fast om knæet,
lukker sine læber fast, — bare blikket flakker stort og mørkt
om, taust er det ogsaa, uudgrundeligt.
Det er mest i ungdomsaarene — som for Böcklins talent
var en haard prøvelsestid i uafbrudt kamp for existensen og
saa godt som blottet for anerkjendelsens glæder — at
uhyggeforestillingerne og de dystre stemninger indtager en
fremherskende plads i hans kunst.
Naar han vandrer i den høstfarvede natur og ser
nordenvinden hvirvle afsted med trærnes gyldne løvpragt, former
dette syn sig for ham til en fantasi om dødens vilde
ridt gjennem luefarvede skove og afbrændte
menneskeboliger.
Naar han er vidne til et uveir, som bringer skoven til
at skjælve og kuer ageren i rædde bølger, saa vækker det
forestillinger hos ham om død og udaad og er in vernes
hævngrisk hed.
Hans kunst er i disse aar fuld af ruin-melankoli, af
forestillinger om storm og vold og ødelæggelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
