Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lars A. Havstad: Ved vi, hvad renler er for noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Lars A. Havstad.
cluktivitet vilde kunne henvise til, at den aarlige fremgang i
produktionen findes udtrykt i disse tal. Men ingen alvorlig
økonom tror længere paa en saadan forklaring, som
knytter-rentens existens til samfundets økonomiske fremgang, og;
det paa en saa klodset maade, at renten da skulde være
højest i de bedste fremskricltslande og lavest der, hvor
udviklingen gaar langsomst for sig. Den nu akcepterede
Bohm-Bawerkske theori gjør end ikke noget forsøg paa at
tilfredsstille menneskenes nysgjerrighed med hensyn til proportionen
mellem kapital og rente. Det nytter nemlig ikke at fortælle
nogen, at det er det i mennesket indplantede naturinstinkt,
som gjør, at det værdsætter anskaffelsen af et spejl den 1ste
juli 1901 fem procent højere end anskaffelsen af den samme
gjenstand den 1ste juli det følgende aar. Böhm-Bawerk maa
ligesom sine forgjængere indskrænke sig til at sige: vi ser
fænomenet, vi ser den kjendsgjerning, at renten drejer sig
om 5 pct. pro anno, men forklare den kan vi ikke. Man
tror at kunne bestemme rentens konturer, men dens kjerne
forbliver en gaade, som ingen kan løse, aldeles som livet i
det f’rø, der lægges i jorden, eller kraften i lynstraalen. Man
slaar sig til ro efter at have sagt til sig selv: clet er vi
mennesker, som paa en uforklarlig maade skaber de 5 pct. rente
ved at, gjøre netop denne forskjel mellem et nutidsgode og
et fremtidsgode. Vi negter instinktsmæssig at sætte
forskjellen til 100 pct., og vi afslaar med foragt at sætte den til
Vs pct. Hvorfor? Ja, det er vor naturs hemmelighed, som
det ikke nytter at ville udforske.
Men videnskaben kan ikke lade sig tilfredsstille af et
saadant ræsonnement. Den maa forkaste enhver theori, dir end
ikke tillader at ane aarsagen til størrelseforholdet mellem
kapital og rente. Derfor maa den ogsaa indrømme, at renten
ikke endnu bliver forklaret i den samfundsøkonomi, som
foredrages fra cle videnskabelige kathedre.
En kritik bør helst være ledsaget af et forslag til noget
bedre end det, staven brydes over. Og jeg tror virkelig ikke,
det er vanskeligt at komme sandheden nærmere end i
«produktivitets-», «abstinens-» og «nutid-kontra fremtid-»teorierne.
Renten kan antage meget forskjellige skikkelser, alt efter
som den sees under den ene eller den anden synsvinkel, og
den kan fortone sig paa mangfoldige maader for de individuelle
opfatninger og følelser. Men bortseet herfra, hvad er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
