Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lars A. Havstad: Ved vi, hvad renler er for noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved vi, hvad rente er for noget?
225
egentlig? Eller, for at gaa den nærmere ind paa livet, hvor
tages den fra?
Den tages fra det, der er i clen enes eje, og lægges til
det, der er i clen andens eje. A betaler renten og B
inkasserer den. Naar B overdrager en pengesum til A, har han
ikke paa forhaand nogen idé om, hvad han skal kræve til
gjengjæld derfor. Men han ved, at der hænder saa meget i
verden, og at han derfor ikke kan være absolut sikker paa at
faa pengene ubeskaaret tilbage, naar han vil have dem. Han
giver dem derfor ikke fra sig, uden mod en godtgjørelse, saa
han, hvis han er heldig, faar mere igjen, end han har laant ud.
Naar samfundet er konsolideret, bliver størrelsen af denne
godtgjørelse uvilkaarlig bestemt af erfaringen meel hensyn til
risikoens almindelige størrelse. Under meget utrygge
forhold er renten høj, under rolige og solide forhold bliver den
lav. Renten betales af et gevinstfond, hvortil svarer et
tabs-fond af samme størrelse1. Det er en overførsel fra den ene
til den anden, som især antager store dimensioner efter en
tid af uforsigtige spekulationer.
Ad denne vej kommer vi renten ind paa livet og fatter,
hvorfor den drejer sig om 5 pct. Vor forstand vægrer sig
ikke ved at tilegne sig clen formodning, at de fem procent
kan være forholdet mellem kapitalen og de aarlige overførsler,
som finder sted fra dem, eier taber, til dem, der vinder, fra
dem, der erlægger, til clem, eier inkasserer risikopræmien.
Det maa være en brøkdel af kapitalen, ikke clen hele, som
aarlig overføres paa denne maade. Og denne brøkdels størrelse
afhænger ikke af et samfunds større eller mindre
udviklings-dygtighed eller velstand, men af den større eller mindre
soliditet og stabilitet i dets forretningsforhold. Et gammelt land
i forfald, et daarlig styret land, et ubændig fremskridende
nybyggerland vil have et fælles kjendetegn i en høj rentefod.
Den låve rentefod vil være knyttet til de rolige og velstyrede
samfund, hvad enten de staar forholdsvis stille eller er i meget
rask udvikling.
Det er ikke vanskeligere for os at fatte et størrelseforhold
1 Det kan paa en maade siges, at et aarsopgjør i de fremadskridende
lande viser et tildels betydelig større «gevinstfond» end «tabsfond», idet
resultatet af aarets arbejde bliver, at landets samlede kapital er større ved
aarets udgang end ved dets begyndelse. Men man bør ikke blande samm.en
renten og andre økonomiske fænomener.
15 — Samtiden. 1901.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
