Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Camilla Colletts hjem i Hamburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Camilla Collelt’s Hjem i Hamburg.
229
Hus netop som han ønskede sig, kort om 14 Dage—3 Uger
sendte han hende derned ....
Ludwig er ret clet egte Sindbillede paa den utallige Mængde
Tyskere, som uden tilstrækkelige Evner, uden selvstændig
Kraft til at bearbeide andres Tanker —, som cle bestandig
har syslet med uden at give deres egne Gehør — har druknet
al deres Originalitet og Individualitet i et Hav af Lærdom
eller rettere sagt Læsning, som forvirret spøger i deres Hoved,
saa at hans hele Tanke, Følelse og Fantasi er en broget Masse
af Reminiscenser. Saaledes er R. L. ogsaa en af Hamburgs
Digtere, fordi i vore kultiverede Dage det hele Kram af
digterisk Udtryk og Manér lader sig som Teknik lære og
skuffende eftergjøre. Hans Poesi kan klinge brav nok; men alt
deri klinger mig som gamle bekjendte Toner sat sammen
paa en lidt ny Maade. Tanker, Følelser og Billeder er en
blot Efterklang af, hvad han har lært; men han indbilder
sig derfor lige kjækt, at det hele er fuldkommen originalt.
Kort, Mennesket er slaaet rent ihjel i ham. Frau Räthin
Ludwig — ak, nævn mig aldrig hende — det er mig et
Billede paa kvindelig Fuldkommenhed, paa den skjønneste,
forædlede Kvindenatur. Jeg er ordentlig forelsket i den
Kone — gammel nænner jeg ikke at kalde hende, skjønt
hun neppe kan være stort under de 60, — 56 skulde jeg antage
hende for. Hun har Børn paa fiere og 30 Aar, mange
Børnebørn ; men hendes ungdommelige Gemyt og Aand, hendes
fortræffelige Charakter, som saa klart staar at læse paa det
skjønne Matroneansigt — naar hun er munter og oplagt,
er hun endnu virkelig skjøn, og i sin Ungdom maa hun
have været clet i høi Grad — gjør hende høist elskværdig,
ligesom den stille Værdighed, den skjønne Sindsro, som alt
hos hende bærer Præget af, gjør hende næsten ærværdig.
Hun lever i meget smaa Kaar og har at kjæmpe med mange
tunge Sorger — hendes Sønner, der ligesom Faderen aldrig
har været, hvad man kalder «for sig», kan som han ikke
komme frem i Verden. Men om end dette trykker hende
haardt, saa ser man i hendes Væsen aldrig mindste Spor
■dertil, ligesom en vis skjøn Nethed og Livlighed altid
omgiver-hende. Hun har tusinde Gange mere Aand end Manden, og
denne Aand er paa clet fortræffeligste og grundigste uddannet.
Det er clen fineste Dannelse, som gjennemtrænger hele
hendes Væsen, men aldrig blander lærd Damevind og ufor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
