Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Harris Aall: Bevolutionsideernes virkeliggjørelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
Cand. jur. H. Harris Aall. Revolutionsideernes virkeliggjørelse.
absolut gode eller onde er, at de er relative begreber,
afhængige af tid og sted. Og er intet absolut godt eller ondt,
kan heller ikke erhverves nogen absolut viden om godt og
ondt. Til eksempel ser buddhisten i religiøs selvfordybelse,
den kristne i religiøs selvopgivelse, clet moderne menneske
i fornuftig selvudvikling livets høieste gode. Og forskjellige
som disse idealer er, findes ogsaa mellem hvert enkelt ideals
dyrkere mangfoldigt nuancerede opfatninger deraf. F; eks.
blandt den sidste gruppe: Musikeren finder fuldstændigst
tilfredsstillelse i at rendyrke sin musikalske evne,
statsmanden i at manøvrere menneskeviljer efter sine planer, en kvinde
som regel i at skabe et lykkeligt hjem. Har nu buddhisten,
den kristne eller det moderne menneske, musikeren,
statsmanden eller kvinden ret? Maa da én af dem have ret?
Der er en mulighed for at antage, at clet gocles ide kan
realisere sig gjennem uensartede individuelle aabenbarelser,
ligesom lyset fra den samme sol kan brydes i en række
forskjellige tarver, hvoraf ingen enkelt kan paastaaes at
indeholde det fuldkomne lys. Livet har brug for mangfoldigheden :
Gjøres et enkelt gode gjældende som absolut, blir det et onde
i denne relative verden. Ethvert enkelt gode trænger
korrektivet i sin modsætning. Og mødes begge i et overbegreb, er
ogsaa dette samme lov hjemfalden. Det er livets dialektik.
Idehistorien er en eneste kjede eksempler. Men clet vil
føre videre end vor hensigt at drøfte dette nærmere. Vi vil
kun konstatere godernes flerhed og den dermed
korresponderende forskjellighed i opfatningerne, — at saa mange hoveder,
saa mange sind.
Ikke desto mindre er viden om clet gode, om end kun
et relativt, fremdeles anerkjendt betingelse for god handling.
Filosofien erkjender fremdeles som sin største repræsentant
hin vismand, der fire hundrede aar før vor tidsregning lod
sit liv for sin lære, at menneskene handlede ondt, fordi de
ikke vidste, hvad eier var godt. Og i denne tro mødes
Sokrates med ham, hvis personlighed vi anerkjender som
menneskehedens mægtigste ved at bestemme vor tidsregning
efter hans fødsel, da han i sit livs sidste øieblikke udtalte sin
tro paa uvidenhedens skyld i onde handlinger ved ordene:
Tilgiv dem, fader, — thi cle ved ikke, hvad de gjør. Et
ærværdigt skrift beretter os, at lidelsen kom ind i verden
ved menneskets attraa til kundskabens træ paa godt og ondt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
