Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Harris Aall: Bevolutionsideernes virkeliggjørelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rrevolutionsideernes virkeliggjørelse.
243
Nu er det vistnok kulturens høieste vished, at tilstrækkelig
kundskab om godt og ondt er en hovedbetingelse for at
bringe lidelsen ud af verden.
Vi staar da her overfor den dobbelte vanskelighed: Uden
viden om godt og ondt kan ikke handles godt, og nogen
saadan sikker, alle livets forhold omfattende viden kan ikke
opnaaes, fordi der intet saa almengyldigt gode findes. Men
da der dog maa handles her i verden, nødes vi til at slutte
os til den efter tidens opfatning sedvanlige bestemmelse, og
nutiden definerer som bekjendt det gode som det, der
indeholder menneskelig livsværdi, medens ondt blir ophøielsen
af en enkelt livsværdi til absolut. Men naar vi skal angive,
hvad der har livsværdi for os, henvises vi til vor individuelle
opfatning i mangel af en fælles forestilling om et
almengyldigt gode. Her indkommer saa nok en vanskelighed: Det
viser sig nemlig snart, at selv, hvor en livsværdi er funden
og anerkjendt, bestemmes et menneskes handlinger mindre
af forestillingen derom end af impulser, der bunder i
tilvante eller maaske dybt i dets urnatur rodfæstede følelser.
Ja, det viser sig, at selve vor opfatning af livsværdierne staar
i nøie afhængighedsforhold til vort følelsesliv. Følelsen
plæderer sit formaal for forstandens domstol med
argumenter fra forstandslivet selv og vinder lette seire. «Kjærlighed
— følelseslivets positive udtryk — gjør opfindsom», siger et
gammelt tankesprog, og «kjærlighed gjør blind», siger et
andet. Opfindsom til at paahitte argumenter og praktisk
løsning i overensstemmelse med følelsen, og blind for
hensyn, som strider mod den. Mennesket vil ofte skuffe sig
selv, — mundus decipi vult. — Omvendt staar ogsaa følelsen
i afhængighedsforhold til erkjendelsen. Det snævert
forstaaende menneske kan handle ilde — i «bedste
overbevisning», — en udvidet synskreds er betingelsen for det videre
hjertelag, den trange hjerne indsnævrer hjertelaget.
Følelseslivet er nøie knyttet til fysiologiske, individuelt fremtrædende
indre forhold, og derfor ensidigt, men tankelivet, som vel
er begrænset, henter dog sit stof for det meste fra den
ydre, objektive verden, og har derfor lettere saavel for
forandring som udvidelse. Mellem tanke og følelse foregaar da
en vekselvirkning, der idealt tenderer til at hæve
personligheden fra det individuelle til det almengyldige. Thi jo mere
omfattende, almengyldig følelse, desto dybere bunder den i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
