Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Harris Aall: Bevolutionsideernes virkeliggjørelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
Cand. jur. H. Harris Aall. Revolutionsideernes virkeliggjørelse.
broderskabets tanke. Verdensstaten og de sociale problemer
er hin tankes opgaver. Vi forstaar, at de umulig kunde
løses tilfredsstillende under en retsforfatning, som udelukker
kvinder fra indflydelse i samfundsspørgsmaal. Den mest
velvillende mand vil være udsat for at gribe feil i
virkeliggjørelsen af samfundsideer; thi paa grund af den dybe
sammenhæng mellem følelse og tanke vil hans inderste
tilbøie-lighed drage hans bedste overbevisning netop i retning af
det, som er samfundstankens anstødssten og modsætning
paa alle punkter, nemlig individualisme. Og det med føie,
thi manden føler, at individualisme er hans rolle, og at den
har sin opgave i verdensudviklingens plan. Men manden
glemmer herved, at der ikke er noget enkelt gode til, — som
vi omtalte i indledningen, og at naar individuel frihed efter
mandens natur gjøres gjældende som ethvert godes absolute
prøve, sker derved vold paa livets ideale mangfoldighed, som
kræver ethvert ideals korrektiv i dets egen modsætning. Han
glemmer, at naar han ikke kan indse dette, er det paa grund
af hans følelsesbestemte, ensidige tankeliv. At den høieste,
opnaaelige lykke kræver, at enhver — ogsaa manden —
forstaar sin egen begrænsning og lader flerheden af idealer
komme til sin ret ved. at bæres frem af de forskjellige
idealers naturlige repræsentanter. Men mandens
samfundsfølelse er som kvindens individualisme kunstprodukter og
deres egen natur fremmed. Men da er manden uskikket til
at have eneraadighed i samfundsspørgsmaal.
Retsvidenskaben erklærer jo dog enhver inhabil i egen sag. Det er
fra følelseslivets dyb, der maa hentes impulser til at skabe
broderskab mellem menneskene, og dette følelsesliv maa
være i overensstemmelse med menneskets inderste væsen,
ikke — som hos manden — lammet ved en længere inde
siddende, kold dæmon, der stirrer ironisk paa hans
sentimentale vilje. Saadant er kvindens følelsesliv fremmed.
Men her maa jeg gardere mig mod en misforstaaelse.
Det er for det første visselig tænkbart, at der gives
kjæmpe-aander med det almenmenneskelige saa eminent udviklet, at
de praktisk taget staar hinsides den mandlige og kvindelige
karaktermodsætning. Men selv for almindelige
hverdagsmennesker gjælder det, at intet menneskeligt er mennesket
fremmed, — og mand som kvinde er dog først og fremst
mennesker. Ogsaa bortseet fra de psychiske hermafroditer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
