Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Harris Aall: Bevolutionsideernes virkeliggjørelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rrevolutionsideernes virkeliggjørelse.
255
som vi kalder «feminine mænd» og «mandhaftige
kvindemennesker», er derfor naturlig neppe nogen mand absolut blottet
for rørelser i samfundsvenlig retning eller nogen kvinde for
individualistiske indfald. I «Et dukkehjem» har Ibsen gjort
den sidste anomali til et stort nummer. Hvad der
interesserer os er, hvilken menneskelig følelse der hos manden og
hvilken hos kvinden er den sterkeste, saa at den i kollision
med andre menneskelige følelser blir den seirende. Det
interesserer os ikke synderligt, om Haakon jarl knuste en
taare, da han ofrede sin søn for at faa seier i
Hjørunga-vaag. Derimod interesseres vi sterkt af dette eksempel paa,
at mandens ærgjerrighed beseirer enhver anden menneskelig
følelse hos ham. En kvinde vilde maaske heller ofret sig
end sit barn. Og er det kun den seierrige følelse, vi
ønsker-at udfinde, vil man vanskelig kunne bestride os, at manden
og kvinden er hinandens ligefremme modsætninger, at den
hos manden er individualisme, hos kvinden en moderlig
samfundsfølelse. Livet som litteraturen vrimler af eksempler
paa, at manden ofrer sin kjærlighed for sin ære og
ærgjerrighed, — kvinden sin ære for sin kjærlighed, — — ære
være hende derfor!
Om vi nu end mener at turde vente meget af kvinden,
overser vi ikke vanskelighederne. Det er et gammelt ord,
at der gaar en nemesis gjennem livet, individets liv, slegtens
liv, og hjemsøger forældres forsyndelser — og forsømmelser
paa fjerne slegter. I aartusinder har kvinden ikke gjort sit
væsens krav tiltrækkelig gjældende, og nu har hun knapt
evne dertil, — den ubrugte evne gaar tabt. Hvor tungsindigt
er det ikke at se kvindens indolense overfor hendes egen
opgave, at udvide sin synskreds, forat ogsaa hendes hjertelag
kan komme til sin ret. Hvilken bitter modstand kan hun
ikke tidt gjøre for at hegne om et liv i ubetydeligheder og
tilfældigheder, medens vigtige opgaver, som kun hun kan
løse, og som vilde give hencle selv langt dybere lykkefølelse,
ligger og venter under menneskehedens lidelser. Eller hvor
uselvstændig søger hun ikke ofte blot at efterligne manden
— at svigte sig selv! Eller hvor let gaar hun ikke fortabt
i snæversynet og snæverhjertet religiøs fantaseren uden nogen
gang egentlig at opdage det virkelige liv! Her ligger den
største vanskelighed, kvindens vanskelighed for at se sin
selvstændige opgave, forskjellig fra mandens, den at gjøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
