Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Dekorativ kunst. Og billedfremstillingens kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Andreas Aubert.
vil at de abstrakte (ideelle) kræfter som har vist sig
grundlæggende i hele menneskehetens kunstutvikling, og som
naturalismens mangfoldige overgrep har sløvet, skal øves paa
ny, og igjen vise sin nyskapende magt.
Det er ingen tvil om at naturalismen, eller hvad jeg
vilde kunne kalde billedkunstens naturalisering, — dens
stræben efter større og større naturlighet, som har vært en
av de væsentlige drivkræfter i billedkunstens utvikling —
gjennem det sidste aarhundrede i kapløp med fotografien
har naad et ensidigt overvælde som aldrig før, til fortrængsel
av andre kunstneriske værdier, fuldt saa vigtige og
væsentlige som naturligheten. Vi kan nævne kunstnerisk taktr
rytme- og forholdsfølelse, skapende stilinstinkt, dekorativ
skjønhetssans og monumental tanke, — de store drag i
kunsten, som alt hadde naad saa høit hos de ældste kulturfolk.
Det er paa tide at ogsaa disse kræfter kommer til sin
ret. Naturalismen løper nu linen ut.
Skal det lykkes at faa en stilsikker dekorativ kunst
med en fri fantasiskapende billedfremstilling, da gjælder
det at hævde billedkunstens abstrakte (ideelle) utgangspunkt
for ad denne vei at skape noget nyt indenifra. Da maa
kunsten søke tilbake til det enklere og mere usammensatte:
opøve erindringen, ikke bare naturiagttagelsen, bygge paa
forestillingen, ikke bare paa sanse-indtrykket. Alene saaledes
kan vi igjen haabe at naa frem til en friere og mægtigere
fantasikunst.
Det er dette Gerhard Munthe har forsøkt hos os, som
Willumsen paa en noget anden maate i Danmark, eller som
Beironerskolen 1 i Tyskland, med Ægyptens enkle
monumentalitet som forbillede for kirkelig kunst.
Et saa avgjort brud med vor tids naturalisme som Muntlies,
et saa bevidst tilbakeskridt til ældre tiders mere abstrakte
tankegang avskjærer selvfølgelig ikke fremskridtet. Vi ser alt hos
Munthe selv en utvikling til større naturlighet fra hans tid-
1 Lederen av denne skole, benediktineren Desiderius Lenz, hævder
udtrykkelig: «Kunsten er gaat for langt, den maa vende. Derfor har
jeg tat utgangspunkt i den ældste kunst vi eier, i den ægyptiske.»
Heller ikke Lenz opfatter den fuldkomneste naturgjengivelse som
kunstens egentlige maal.
Kunsten er «en anvendelse av de metriske love som vi
finder-skjult i naturen».
Se Zeitschrift für bild. Kunst. Jan. 1901.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
