Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Dekorativ kunst. Og billedfremstillingens kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dekorativ kunst. Og billedfremstillingens kunst.
261"
ügste dekorative billedfremstilling: hans Jorsalfartæpper har
med varsom dekorativ takt optat baade skyggen og
perspektivet, — begge dele en indrømmelse til naturligheten. Det
bevidste og avgjorte tilhakeskridt er nødvendigt. Men
utviklingen og fremskridtet er ikke mindre nødvendigt, skal den
nye dekorative fantasikunst ikke størkne i arkaiske formler,
og skal den naa sit maal at skape levende stil.
Gjælder det at illustrere det nordiske oldtidsliv, at gi
illusionen av tidsalderen, da har Munthe klart nok vist —
ikke mindst i de illustrationer til Snorre som han selv
fremhæver — at den vei og den tankegang han har fulgt,
fører frem.
La os tænke os, at Haakonshallen var git til Tidemand,
for at han skulde smykke den med en billedrække av de
gamle norske konger, ut fra sine kunstneriske forutsætninger
(en slik tanke vilde i sin tid ligget noksaa nær). Og la os
tænke os Gerhard Munthe foran en lignende opgave: at smykke
hallen med en billedfrise i Bajeux-tæppets stil. Vi tviler
ikke et øieblik paa hvem av de to vilde træffe «tidsfarven»
bedst, Tidemands naturalisme eller Gerhard Munthes
dekorative stilkunst.
Gerhard Munthes «bundne stil» magter fuldt ut den
episke fremstilling (det han mener nogen kunde tvile paa).
Gerhard Munthes stil magter den episke fremstilling, som
den rummer like til lyrikkens patos.
Men naar han tror det lar sig gjøre «at bygge hele
Braavallaslaget ind i broncealderens stil og dog ikke gaa ud
af stilens aand», da kan vi ikke længer følge hans tankerække.
Det vilde bli Gerhard Munthes eller en anden
nutidskunst-ners broncealderstil, ikke broncealderens egen. Saa langt var
den nordiske broncealder ikke naad hverken i
menneskefremstilling, eller i episk fremstilling overhode. Gerhard
Munthe hævder igrunden selv det samme, naar han sier:
«En stil er samtidens tankegang. Den fødes, lever og dør
med sin egen samtids livsværdier. En stil er jo mere end
en facon.»
Om det uutviklede standpunkt som vikingetiden og
vikingetidens kunstnere stod paa i sin billedfremstilling —
trods deres utviklede dekorative sans — gjælder det efter en
psykologisk lov, at de hverken kunde eller vilde og vel at
mærke heller ikke kunde ville en saa pas naturtro og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
