Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Dekorativ kunst. Og billedfremstillingens kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dekorativ kunst. Og billedfremstillingens kunst. 265"
vei for en dypere mere erfaringstryg kunstfilosofi. Den
græske kunst byr i sin utviklingshistorie bedre adgang end nogen
unden til at kjende billedkunstens grundlove og deres
psykologiske forutsætninger.
Som Julius Lange og frem for alt Emanuel Løwy i de
senere aar har begyndt at opfatte den græske billedkunst fra
disse synspunkter, øiner vi allerede loven. Den hele
utviklingsgang synes at tegne sig saa sikkert og enkelt, at den
kan sammenfattes i to sætninger:
Den græske billedkunst gaar ut fra erindringsbilledet —
eller kanske bedre uttrykt fra naturbilledet sjælelig omsat
til forestilling — ikke som vor tids naturalistiske billedkunst
fra den umiddelbare naturefterligning.
Og drivkraften for denne utvikling — hvor hver følgende
slægt bygger videre paa det forutgaaende slægtleds arbeide
— er trangen til at rette forestillingens feil og fremstillingens
ufuldkommenhet gjennem nye og mere bevidste
naturiagttagelser.
Altsaa utgangspunktet: Abstraktionen.
Bevægelses motivet: Naturligheten.
Dette ideelle, eller om vi heller vil: dette abstrakte
utgangspunkt synes at være fælles for al billedkunst, like saa
meget for babyionernes, ægypternes og assyrernes som for
grækernes, like saa meget for den vildes som for barnets.
Som et barn den dag idag ikke av sig selv sætter sig til at
tegne umiddelbart efter naturen, saa har sikkert heller ikke
menneskehetens billedkunst begyndt med umiddelbar
natur-efterligning («efter levende model»).
Men Jike saa vist er det at spiren og trangen til
utvikling er almenmenneskelig, at den første barnlige
billedfremstilling søker fremad mot større sandhet og klarhet.
Billedfremstillingen har aandens og ordets trang i sig saavel til
klarere og klarere opfatning som til mer og mer forstaaelig
meddelelse gjennem fremstillingen.
Et folk kan stanse tidligere i denne utvikling end et
mandet, mange allerede saa tidlig, at utviklingen endda ikke
fuldt ut kan sies at være kommet igang. Andre kan stivne
paa et forholdsvis fremskredet standpunkt. Men som helhet
:set stræber menneskeheten ogsaa gjennem sin billedkunst
frem mot en høiere selvbevidsthet og mot en fuldkomnere
verdensbevidsthed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
