Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Dekorativ kunst. Og billedfremstillingens kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
Andreas Aubert.
den tidligste form av dekorativ kunst) som smykke av selve
det menneskelige legeme.
Billedfremstillingen fremgaar av en endnu dypere
menneskelig trang. Den fremgaar av den samme trang til
opfatning og meddelelse som har skapt ordet. Av trangen til at
gjøre den indre tankeverden synlig og uttrykke de dagligdagse
som de aandigere — frem for alt de religiøse — forestillinger.
Disse tre hovedarter av formende kunst staar alle i
indbyrdes sammenhæng og kan enes i det rikeste samspil. Men
de er dog baade efter sit begreb og efter sin oprindelse fra
første stund klart adskilte, selv om de sandsynligvis alle er
like gamle i menneskehetens utviklingshistorie, i al fald efter
sin første spire.
Billedfremstillingen synes ingenlunde at komme sidst til.
Vi finder en forbausende fremskreden billedkunst allerede
hos de diluviale huleboere, fra et tidsrum i jordens
utviklingshistorie, da renen, og sandsynligvis ogsaa mamutdyret,
endda levde i Mellemeuropa, saa tidlig at pottemakerkunsten
og den egentlige vævning ikke var opfundet, Det er især
fremstillinger av rener, mamutdyr, stenbukker, bjørner, fisker
o. v. s. i frit utskaaret eller i indridset arbeide som smykke
for deres redskaper av rensdyr-takker og rensdyrben. Disse
«virkelighetsbilleder» spiller endog en langt mere fremtrædende
rolle end rent, abstrakt geometriske figurer som prikker,
streker, siksaklinjer og lignende. —
Gerhard Munthe sier: «Da tiden kom, ledede
grækernes udvikling til den konkrete kunstopfatning .... Vi kan
ikke overvurdere grækerne, men vel undervurdere den kunst,
som gik forud. Selv vor kunsthistorie maaler med
naturalismens maal.»
Det gjælder hverken at undervurdere eller overvurdere.
Det gjælder at vurdere. Og av den græske kunstutvikling
at vinde et klarere indblik i selve billedkunstens væsen.
Ti i denne sidste henseende har den græske billedkunsts
historie et absolut formon for alle andre kulturfolks. Ti
alene den græske billedkunst har en sammenhængende og
uavbrutt historie — altid mer og mer klarlagt ved nye fund
— like fra billedkunstens tidlige famlen, op mot den fuldeste
frihet, op til et høidepunkt av fuldkommenhet. I denne
henseende har den græske kunsthistorie typisk værd og baner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
