Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Løseth: Belgisk literatur. Lemonnier. Verhaeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
E. Løselh. Belgisk literatur.
andre steder gjerne dvæler ved. Men ny er den følte
inderlighed og nyt det ægte drag af poetisk mystik, som gaar
gjennem det hele.
«En sommereftermiddag» viser i udpræget grad
Lemon-niers mærkelige evne til at finde det kunstneriske udtryk
for pantheisti.sk drømmeri blandet med filosofiske
betragtninger: den stærke hede paa en brændende sommerdag,
naar varmedisen fra ætheren daler ned over landet og alt er
fyldt, gjennemtrukket, som svimeslaaet af udstraalingerne
fra solens glød og flammer. Her som saa ofte ellers gaar
hans pantheisme til marv og ben, artistisk taler han dens
sprog, og hyppig faar han frem den rette go ut du terroir.
Det næste stykke er en fantasi eller drøm i sanselighed:
roserne minder ham om de kvinder, han har kjendt, hver
rose symboliserer hver enkelt af disse kvinder; tilsammen
repræsenterer de hans seiervindinger og danner hans harem,
som han kalder det. Eda var den første, hun skjænkede
ham denne samme uendelighedsfornemmelse, som han før
har ladet os skimte. Mod slutningen falder der et anstrøg
af melankoli over det, som en aftenstemning: luftens aande
puster koldt fra elven, visnede er rosernes hjerter, «og jeg
tænker ikke længer paa dig og de andre, Eda».
Han ynder at søge tilbage til Edens have og udmale,
hvordan et første par dér elskede og levede. Det gir da den
rigeligste anledning til beskrivelse af nøgenheder og
panthei-stisk sanselighed. Han prøver paa at adle kjødets lyst, der
forekom ham at være «noget yderst rent og storartet». Hans
begeistring for naturtilstanden gjenkalder os Rousseau1.
Skildringen af det fysiske nærmer sig paa sine steder til
den svenske Frødings manér, men blir dog ikke saa
outreret,
Lemonniers sammensatte digterindividualitet eier ogsaa
rum for mere elegiske strenge, dem han ofte anslaar. Denne
naturalist og vellysttegner har skrevet barnebøger rige paa
ynde og finfølelse. Gjentagne gange klager han over
alderdommens og dødens komme, men bringer og trøst derimod:
opløsningen er kun en overgang til forvandling; alene livet
1 Det gjør og den sidst udkomne af hans bøger: Au cæur fra is
de la forét, som faar megen ros i Revue bleue (6te januar 1900, p.
30}. Den handler om menneskehedens gjenoptagelse af naturlivet. Atter
pantheistisk og, lader det til, socialistisk poesi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
