Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Løseth: Belgisk literatur. Lemonnier. Verhaeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
E. Løselh. Belgisk literatur.
der begynder og slutter i lighed med sidstnævnte digters
«Den ubudne gjæst,»1 Fortællerens forlovede faar brystsyge
og svinder langsomt hen. Det synes vi først er en temmelig
almindelig historie, men efterhaanden blir den mere og mere
stikkende, hjerteskjærende, saa uhyggelig sand er dens smerte
og sorg, og ikke enhver vil med tørre øine kunne læse om
«det lille levende skelet, denne skygge som flyr mod
skyggernes land», og som gjennem aar efter er hos ham overalt,
hvor han færdes.
Slutningsstykkerne, hvoraf et er dediceret til Gerhard
Gran, bringer en hel del beskrivelser af landliv, bønder (i
genre med Zolas La Terre), arbeidere og to unges
sanselige samkvem, ofte vellykkede, men i længden virker de lidt
ensformig2 og lidt forceret; ogsaa andre steder i bogen
stødes vi af noget søgt og anstrengt, som hos naturalister og
symbolister i det hele; efter parnassianernes mønster rykkes
der tillige op med tekniske ord og udtryk i stive geledder.
Lemonnier skriver kraftig og impressionistisk, mangen
gang med dæmpet bevægelse eller lidenskab. Han har
op-arbeidet sig en stil ud af materialer hentede fra de
forskjellige retninger, der bestemte hans udvikling.3 Han liker
sjeldne, underlige eller nye ord og vendinger. Mange af dem
skylder han den symbolistiske tale: «et langt høirødt skrig;
brun personlighed; det er ordene som gjør, at vi ikke
forstaar hverandre.»
En anden af Belgiens literære koryfæer, Emile
Verhaeren, debuterede for en femten aar siden. 3dje serie af
hans P oémes udkom4 i 1898, men indeholder nogle helt
fra 1891. Dette bind gjorde lykke ogsaa i Frankrig, hvor
man fandt, at det bragte talentfulde ting, men at folk vilde
ha møie med at vænne sig til dets besynderlige titler.5
1 L’Inti’use.
2 Det er ikke frit tor, at man under arbeiderskildringerne erindrer
den kjedelige Sou vestre.
3 Hans stil, sier La Grande Encyclopédie er «undertiden
affekteret, men altid udtryksfuld».
4 Paa Mer eure de France’s forlag.
5 Revue bleue, 18de februar 1899.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
