Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Løseth: Belgisk literatur. Lemonnier. Verhaeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Belgisk literatur-.
277
Verhaeren skriver som en symbolist i Verlaines aand,
med yderst frie vekslende vers, ofte paa otte, ti eller seks
stavelser i et og samme digt og med rim, som ikke styres
af nogen bestemt metrik, men føier sig sammen eller gaar
fra hverandre blot efter stemning og kunstneriske hensyn.
Han har dog forstaaet at holde sig udenfor skolens
altfor-vovede vildheder; mærkeligt kan det synes, at en saa moderne
ikke anvender hiatus, den selve akademiet jo nu til en vis
grad taaler. Mange af hans digte afgir udmærkede
eksempler paa den rytmiske prosa eller «poemer i prosa», som
begyndte allerede under romantiken, og som symbolisterne har
drevet til størst fuldkommenhed, denne form, der afløser den
hidtil af menneskeheden sædvanlig benyttede bundne stil,
den gode gamle bundne stil, som vil forsvinde mer og mer,
først og lettest hos de germaniske nationer, senere og
vanskeligere i et land som Frankrig.1
Verhaeren har en levende sans for og er en mester i
den poetiske form. Han ved at finde og variere smukke
melodiske rytmer, som synger og vugger. Han passer og
paa, som andre symbolister, at sammenstille i samme vers
ord, der har musikalsk ligeklang, en slags indrim2.
Denne flamlænder er tillige et vældigt
digtertemperament. Fra først en vildmand, der la an paa at skræmme
almindelige læsere, saa mere formildet og i nærværende
bind en blanding af begge dele. I hvert fald et stærkt og
originalt talent.
Bogens første samling, Lemonnier tilegnet, betitles Les
vil lages il! usoires, paa norsk omtrent
«fantasi-landsbyer». Et galeri af smaabilleder fremstillende landlige
prospekter, situationer og professioner, altsammen anskuet
gjennem et symbolistisk seerblik. Hans symboler forstaaes jo
ikke altid saadan uden videre af sig selv, men det behøves
heller ikke, naar blot poesien, den være nu mere eller
1 «Ved versene, sa Lamartine, faar hjertets og livets bevægelser
sin takt og rytme,» og versenes uundværlighed er endnu et dogme for
flerheden af hans landsmænd.
2 Des loques équivoqiies — tes loques baroques — tas d’algébre en des
ténébres — les houles de ta fonte — reliqnes mélancoliques — en blocs avec
des chocs — profondes, le monde —- en gruppes forles, sur la morte — des pas
qu’on n’entend pas — des jours, loiijours — les élables lamenlables. —
Lignende forsøg altsaa som hos de gamle klassikere (Ovid f. eks.), men
selvfølgelig ud fra andre forudsætninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
