Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Løseth: Belgisk literatur. Lemonnier. Verhaeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
E. Løselh. Belgisk literatur.
unyttige ord og handlinger, hvis lal er mig selv ukjendt, bør ikke
pyntesmed saa megen fiitterstas og saa mange pailletter. Jeg maa bort til fjerne,
strenge lande, hvor nordens vinde pisker, hvor sjælens kultus er enkel
og ydmyg. Og da, Ariadne, hvilket af min smertes graa skibe vil du da
redde i din kjærlighed?
I Celle des reliques har vi atter et digt, der er som
om det var skrevet af en symbolistisk (og denne gange
tillige en smule naturalistisk) Heredia: de dødes efterladte
ædelstene og smykker i skjønne skrin og æsker med
«taus-liedens taarer paa bunden af de sorte juveler», deres vaaben
og prydelser, deres tunge, gamle andagtsbøger, hvor enkelte
blade er «tilsølede af gule mærker efter fingre og spyt».
L’Eveil de Påques: «Kristuser svæver om i luften
og gjør vel mod menneskene, og jeg er god og grei og
retfærdig i min vilje, skjønt den gamle synd fremdeles stivner
min sjæl til is. Jeg føler i mit hjerte en mild varme, og jeg
ønsker at være, trods vinteren, clet nye græs, som glimrer i
den skarpe og grønne vind.»
Tilsut nævner vi «En aftentime», et besynderligt kvad
om hans hjerte som «er falden i dødens brønd»: vage,
musikalske skrig.
Imitation af «clen store nations» literatur drives i
udstrakt maalestok af de belgiske forfattere. Dette synes i
Frankrig at ha fremkaldt opinion for, at den belgiske
literatur ikke magter at, frigjøre sig fra clen franske indflydelse.1
Saadant beror paa chauvinistisk overvurdering. For
Lemon-niers og Verhaerens vedkommende har man i det
foregaaende kunnet konstatere, at ogsaa de marscherer under de
franske bannere. Men inden clen fælles ramme træder ikke
blot deres begavelse, men tillige deres personlige originalitet
klart i dagen.
1 Jvfr. La Grande Encyclopédie, s. v. B e 1 g i q u e.
Mars, 1900.
E. Løseth.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>