Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En selvbiografi af Welhaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
En selvbiografi af Welhaven. 298
lyse. Da jeg forlod Skolen var saaledes min Aands- og
Livsretning naturligt og uigjenkaldeligt angivet,
Ved Universitetet, hvor jeg tog Ex. Art. i Aaret 1825,
fandt jeg kun liden Opmuntring og Veiledning for den
Aandsvirksomhed, hvortil al min Higen var henvendt. Der
fandtes intet akademisk Foredrag, som kunde nære den, og
blandt mine Universitetsvenner var der i flere Aar Ingen,
der delte den. Paa denne Tid var den norske Høiskole intet
uden en Examensindretning, der paa hurtigste Maade skulde
skaffe den unge Ståt det fornødne Antal Embedsmænd. Den
Studeremethode, som da i Almindelighed brugtes, var i
enhver Henseende pueril og aandløs, og Universitetsstadens
store Mangel paa Gjenstande der ved den umiddelbare
An-skuen kunde vække en videnskabelig Trang og Bevidsthed,
gjorde denne Tilstand endnu slettere og mere varig. Under
saadanne Forholde kan selv den freidigste Stræben
mangengang finde Banen mørk og spærret og henfalde til en lammende
Mismod. Naar jeg seer tilbage paa mine Læreaar kan jeg
ikke noksom beklage de møisommelige Omveie og Irgange,
jeg ofte har maattet gjennemgaa forat komme til Resultater,
som en vækkende Samtale eller et sikkert veiledende
Udgangspunkt med Lethed vilde have givet mig. Efter den
philologisk-philosophiske Examen opholdt jeg mig henved 2
Aar, til Høsten 1828, i mit Hjem, og da jeg var der, døde
min Fader. Efter hans Ønske var jeg begyndt at studere
Theologi; men jeg tog dette Studium med en indre
Modstræber), og følte snart at jeg maatte komme til at opgive
det. Jeg var nu overladt til mig selv og kom tilbage til
Christiania meget fattig og med mørke Udsigter. En Familie
i Byen tog mig til Huslærer, og i denne for mine egne
Sysler meget ugunstige Stilling, tilbragte jeg omtrent et Aar.
De trængende Studenters almindelige Udvei: stræng
Tarvelighed og kummerlige Timeinformationer blev siden i en
Række af Aar ogsaa min Tilflugt.
Jeg var Medlem af Studentersamfundet, I dette Selskab
var der en Gjæring, som den ungdommelige Trang til
Bevægelse og Opsving, omgivet af det stagnerende, monotone
Universitetsliv, naturligt frembragte; men man vidste ikke
at hjælpe sig. Nogle dunkle, traditionelle Forestillinger om
en friere videnskabelig Stræben spillede ind i en falsk
Opfatning af den studerende Ungdoms politiske Betydning, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
