Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Af Gustave Flauberts romantiske digtning - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
Hjalmar Christensen.
Antonius blir greben af afsky.
«Men alle guder kræver jo ofre,» indvender Hilarion,
«din ogsaa —.»
Der viser sig forskjellige østerlandske guder. Tilsidst
Buddha. Antonius hører ham tale. Han gjenkjender med
skræk og undren vigtige lærdomme i hans egen religion:
«Jeg er den store barmhjertigheds herre, skabningens
trøst, og jeg prædiker loven for troende som for vantro.
For at frelse verden har jeg ladet mig fødes blandt
menneskene —.»
Buddha taler, og Hilarion hvisker samtidig kristelige
citater til Antonius. Der er en merkværdig lighed. Og paa
væsentlige punkter er der ogsaa lighed mellem Buddhas
livsførelse og Kristi.
Buddha fortæller om sit liv som eremit, om djævelens
fristelser, om alt det han har gjennemgaaet for at frelse
menneskene, –han fortæller om sin vandring gjennem verden,
om det eksempel, han har git alle levende væsener. Han har
i enhver stilling ofret sig for næsten. Tilsidst er alt
fuldbyrdet. Og naar alt er fuldbyrdet, da maa alt dø. «Menneskene,
dyrene, guderne, trærne, havene, bjergene, alle sandkorn i
Ganges, stjernernes myriader, alt dør, — indtil en ny fødelse
svæver der kun en flamme over ruinerne af ødelagte verdener.»
Det er opofrelsens og intethedens religion. Det er døden
som livets forklaring, forsagelsen som livets moral. En stor
vismand blandt menneskene har forkyndt den, og der er
hundreder af millioner, som tror som han —. Det er
østerlandenes største religion.
— Antonius ser flere guder. Den kaldæiske Oannes,
symbolet paa det første bevidste liv i Chaos. Han ser
Babylons gucler, stjernerne, de gode og de onde. Han ser
Babylons unge piger ofre sin jomfruelighed til
kvindelighedens guddom.
Saa opdager han persernes gud Ormuz, lysets,
solskinnets, dagens gud, — han ser ham bukke under for Ahriman,
mørkets hersker.
Guder efter guder forsvinder, den efesiske Diana, Cybele,
Isis, de dør alle —.
Hele antikens straalende gudeverden, den græsk-romerske,
fremstiller sig for Antonius’ øie. Han ser et kors, som blir
større og større. Det kaster sin skygge paa Olympen. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
