Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sofia Wassiljewna Kowalewsky
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sofia Wassiljewna Kovalewsky. Autobiografisk skizze.
327
ragende matematiske størrelser i Europa. Særlig ofte traf jeg i
Berlin og Paris Stockholmer-universitetets første matematiker
og nuværende rektor, professor Mittag-Leffler, en af vor fælles
lærer Weierstrasz’ bedste elever. Da flk jeg i 1883 opfordring
til at holde forelæsninger over matematik ved universitetet i
Stockholm. — Tillad mig ved denne anledning nogle ord om
oprindelsen til denne unge høiskole. — Hidindtil havde Upsala,
allerede i flere hundrede aar været universitetsbyen i Sverige.
Dets høiskole lider af de samme mangler, som udmerker de
fleste gamle universiteter i smaabyer. Livet er ligesom stivnet
i dem, og alt bevarer det samme tilsnit, som det har havt
i aarhundreder. Professorerne fører en indesluttet, næsten
middelalderlig tilværelse, som lidet bidrager til udviklingen af
nye, befrugtende idéer. Herved opstaar nødvendigvis et slags
kameraderi, ligesom i de russiske provins-universiteter, og den
ene professor drager den anden med sig. — Man følte trang til
at skaffe friske kræfter for at afhjælpe disse mangler, og den
offentlige opinion, som har stor betydning i Sverige, krævede
oprettelsen af et universitet i hovedstaden. — Skjønt livet i
Sverige er meget enkelt, mangler det dog ikke paa rige folk,
som med glæde ofrer store summer, naar det gjælder det almene
bedste. Saasnart en sag er sikker paa alment bifald, findes
ogsaa med lethed midlerne til dens gjennemførelse. — Dette
faktum forbauser enhver udlænding, naar han kommer til Sverige.
Næsten enhver almennyttig anstalt er der grundet ved
privatbidrag. Det samme gjælder Stockholms universitet. — En af
hovedgrundene til dets oprettelse var ogsaa ubehageligheden for
mange Stockholmer-familier i at sende sine sønner til det fjerne
Upsala. Paa denne maade havde foretagendet i begyndelsen
en rent individuel karakter. Enkelte personer traadte sammen
og begyndte med forenede kræfter at indsamle de nødvendige
midler. Da den offentlige mening traadte tydeligere frem,
besluttede ogsaa regjeringen og især kommunen sig til at tage
del i den fælles sag og paatage sig halvdelen af omkostningerne.
Men regjeringen afholdt sig herved fra enhver diktatorisk
ind-blanden i det fremtidige universitets skjæbne, og spørgsmaalet
om dets videre udvikling blev overladt samfundet. Som
grundtanke fastsloges dets fulde frihed, og de tyske universiteter med
sine frie forelæsninger skulde tjene det som mønster. Der
er det f. eks. unødvendigt til paahørelsen af et kursus at forevise
nogetsomhelst adgangstegn. Til opnaaelse af doktorgraden er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
