Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sofia Wassiljewna Kowalewsky
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
Sofia Wassiljewna Kovalewsky. Autobiografisk skizze. 328
legitimation nødvendig; men forelæsningerne kan enhver bivaane,
som betaler den dertil fastsatte sum. Endvidere har de
kvindelige studenter (hvor de overhovedet har adgang) de samme
rettigheder som de mandlige.
Ved min ankomst til Sverige foreslog jeg at holde mine
forelæsninger paa tysk eller fransk. Flertallet foretrak fransk.
Dog var jeg efter et aars tid allerede istand til at foredrage paa
svensk. Da jeg straks blev optaget i det svenske selskabsliv
og tog undervisning i sproget, beredte dette mig ingen synderlige
vanskeligheder. Først blev jeg udnævnt til docent, men inden
et aar blev jeg alt kaldet til ordentlig professor, en stilling jeg
indehar siden 1884. Foruden forelæsningerne er jeg forpligtet
til at bivaane universitetskollegiets møder og har stemmeret
som de andre professorer. En ordinær professor faar hos os
6000 kr. aaret. Jeg holder 4 forelæsninger om ugen, d. v. s. to
gange to timer itræk. Da jeg behandler meget specielle emner,
har jeg ikke mange tilhørere, omtrent 17—18.
Aaret efter min ankomst til Sverige arbeidede jeg meget og
alvorlig. Blandt andet har jeg der forfattet mit største
matematiske arbeide, som jeg fik Pariser-akademiets prisbelønning
for. I det undersøgte jeg spørgsmaalet: «Om et fast legemes
bevægelse omkring et fast punkt under tyngdekraftens
indflydelse.» Det har meget stor betydning og omfatter ogsaa
pendelens teori. Dertil er det saa at sige et klassisk
spørgsmaal i matematiken. De betydeligste aander har strævet
med clet, deriblandt Euler, Lagrange og Poisson Desuagtet er
det paa langt nær ikke helt løst, og vi kjender ikke mange
tilfælde, som det praktisk lader sig anvende i. I matematikens
historie møder vi faa opgaver, hvis løsning man længes saa efter,
og som har kostet saa megen møie og kraft uden at føre til
væsentlige resultater. Det er ikke for intet, at det hos tyske
lærde heder: «Den matematiske havfrue». Denne opgave har
fra gammel tid af interesseret mig levende, og allerede længe
— næsten siden min studietid — har jeg prøvet mine kræfter
paa den. Men mine bestræbelser var længe frugtesløse, og
først i 1888 blev de kronet med held. Man kan tænke sig,
hvor glad jeg var, da det endelig lykkedes mig at opnaa et
temmelig betydeligt resultat, hvorved jeg bragte dette vigtige
spørgsmaal et stort skridt nærmere dets løsning. — I det samme
aar udsatte Pariser-akademiet en pris for det bedste arbeide om
et fast legemes bevægelse. Hovedbetingelsen var en væsentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
