Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: En aften hos fru Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En aften hos fru Collett.
341
pensionatet var stort, ikke uden eleganse, og med en vakker
udsigt over den botaniske have. Paa bordet laa det vinrøde
plydstæppe, som hun altid førte med sig paa sine reiser.
Det pyntede med sin varme, røde farve, som fru Collett holdt
saameget af, paa en hjemlig maade op i det stive fremmede
pensionatværelse.
Skjønt aarstiden endnu var ret mild, var der fyret godt
i ovnen, og det duftede overalt af fin, gammeldags røgelse.
En ekstralampe var tændt for anledningen. Begge lamper
var forsynet med røde skjærme, og at rette disse skjærme,
saa at lyset blev fruen tilpas, var altid en af mine opgaver,
naar jeg gjæstede hende.
Fru Collett sad i sin dybe stol med sorte halvhandsker
paa de fine, magre hænder, som trofast omsluttede viften.
Paa bordet foran hende stod en flaske eau de Cologne. Nogle
bøger og et friskt nummer af «Aftenposten», det norske blad,
hun holdt gjennem aarrækker, og til hvilket hun nu og da
sendte korrespondancer, fandtes ogsaa paa bordet.
Hun reiste sig og gik mig imøde. Hendes gang var
trods alderdommen (hun var dengang nær de 80) let og
svævende som en ung piges. Hendes sorte kjole, der var
usædvanlig snæver, fremhævede tyndheden og magerheden
ved hendes skikkelse. Den lignede mindre en damedragt
end en katholsk præsts lange, strenge klædning. Til dette
indtryk bidrog ogsaa den hvide halskrave. Det graa haar
var strøget bort fra den mærkelig høie og brede pande
under en sort knipling, som dog ikke hang frit ned, men
var flere gange snoet om baghovedet.
Fruen ringede, og anretningen blev serveret, dog ikke
uden en liden strid med tjenestepigen, som var saa tilbøielig
til at misforstaa «professorinden».
Saa kom det høitidelige øieblik. Fru Collett søgte i sine
gjemmer og fandt tilslut frem et lidet, tyndt hefte, som
lignede en skoleguts skrivebog. Lampens stilling blev rettet
flere gange, inden den blev hende tilpas, brillerne pudsedes,
og saa begyndte hun, ikke uden bevægelse med sin milde,
noget tilslørede stemme oplæsningen.
Den episode af hendes ungdomsliv, som nu meddeltes,
udmærkede sig ikke ved ydre handling, ved interessante til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
