Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: En aften hos fru Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
John Paulsen.
dragelser, men saameget mere ved stille, sjælelig lidelse.
Man kunde paa den med rette anvende digterens ord:
«Hendes indre gjemmer en novelle,
der er tom paa handling, mat af klang.
Den har ingen rædsel at fortælle,
angstens uro fulgte dog dens gang.
Kvindesjælens hemmelige smerte,
der kan stilles i en vaardags graad,
har dog truffet hendes varme hjerte
allerdybest med en giftig brod.»
For at glemme en ulykkelig ungdomstilbøielighed var
hun i begyndelsen af trediverne sammen med sin fader reist
til Paris, hvor efter julirevolutionen familien Orleans var
kommet til magten. Ved en offentlig fest, som hoffet overværede,
havde hun anledning til at se dette paa nært hold. Jeg fik
indtrykket af, at Camilla Wergeland ogsaa derude i det
fremmede vakte opmærksomhed ved sin skjønhed og eleganse.
Man fandt saaledes en merkelig lighed mellem hende og en
af de unge prinsesser.1 Hendes toilette, som hin dag var
omtrent af samme art som prinsessens, fremhævede ligheden.
Dog alt det nye og store, hun mødte paa sin reise,
formaaede ikke at læge hendes hjertesorg. . . «Glemmekuren»
var nok ikke opfundet for hende. . . Paa tilbagereisen fra
Paris blev hun saa syg, at de maatte forlade vognen og tv
ind i et værtshus. Hun troede sikkert, at hendes sidste
øieblik var kommet. Og saa tænkte hun paa, hvad han
derhjemme i Norge vilde sige, naar lian erfarede hendes død.
Kanske vilde han sige: «Jeg kjendte hende engang — hun
var dog god.»
Siden faldt talen som af sig selv paa Welhaven — han,
hvis navn ikke nævntes i erindringerne, men som udgjorde
deres egentlige sjæl. . .
«Hvordan saa han ud?» spurte jeg interesseret.
«Som en gud,» svarte hun uden at betænke sig, idet
hun drømmende saa mod noget fjernt. . .
Ligesaa karakteriserende som dette udbrud var for hendes
ungdomsbegeistring for Welhaven, ligesaa fattigt og abstrakt
1 Sandsynligvis den smukke, begavede Maria af Orleans, født 1813,
samme aar som fru Collett.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
