Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: En aften hos fru Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
John Paulsen.
bøie sit hoved, hylle sig ind i sin lidelse som i et slør og
tie, tie — tie lige ind i døclen.
Et foraar, jeg var sammen med fru Collett i Sorrent,
oplevede jeg en liden begivenhed, som berører denne sag
og kaster lys over den.
I hotellets lille bibliotek fandt jeg en dag til min glæde
mellem de italienske og engelske bøger en digtsamling fra
hjemmet, som jeg holdt meget af. Det var Welhavens
«Digte» fra 1839. Hvordan denne norske bog havde
forvildet sig hid, var ikke saa vanskeligt at gjætte. Paa første
side i bogen stod nemlig Danchertsens navn skrevet, og
denne mand, en født bergenser, havde i sin tid været norsk
konsul i Neapel.
Jeg fortalte fru Collett om mit fund, bladede i bogen og
læste tilslut flere af digtene for hende ude i haven, hvor
orangetrærne stod med blomst og frugt under den
perle-moderagtig hvide himmel, mens en brise f’ra golfen satte al
havens vellugt i bevægelse, og Vesuv tilhøire vaiede med
sin røgbusk. . . Det truede just i cle dage med et nyt
udbrud.
Da jeg kom til digtet om «Sjøfuglen», blev fru Collett
ganske nervøs:
«En vildand svømmer stille
mod øens høie kyst,
de klare bølger spille
omkring dens rene bryst.
En jæger gaar og bøier
sig i den steile ur,
og skyder saa for løier
det smukke kreatur.
Og fuglen kan ei drage
til redens lune skjød,
og fuglen vil ei klage
sin smerte og sin nød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
