Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: En aften hos fru Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En aften hos fru Collett.
349
Og derfor taus den dukker
dybt i den mørke fjord,
og bølgen kold sig lukker
og sletter ud dens spor.»
«Aa læs ikke mere,» bad hun, inden jeg var kommet til
digtets slutning, «det er for pinligt at høre paa.»
Hun lod mig forstaa, at hun betragtede digtet som
symbolsk og henspillende paa hende. . . Selv var hun den stakkers
vildand, som skudt af jægeren «for løier», dødelig saaret
dukker under. . .
Siden talte hun til mig om den egoisme, hvormed
Welhaven havde digterisk udbyttet hendes ungdomstilbøielighed
for ham og givet den til pris for et indiskret publikum. Ikke
alene i «Sjøfuglen», men i «Efter soiréen», «Maria» og flere
andre poesier vender han tilbage til den lidenskab, han har
vakt, aldrig træt af denne sin smigrende selvspeiling. I
«Efter soiréen» forherliger han endog sine øines skjønhed,
idet han taler om de «forskende ildblikke», der ødelæggende
rettes mod hende.
I et brev f’ra «Paris Cité Retiro 3» (det har karakteristisk
nok hverken aarstal eller datum) skriver fru Collett til mig
om samme emne:
«Han brød et skyhedens og taushedens system fra hendes1
side, som kun forholdene og fjernheden gjorde mulig at
gjennemføre konsekvent i tre samfulde aar, brød den,
forsiden med national ubevidst egoisme at udbytte det digterisk.
Det var hans brøde. Stor nok. Stor nok til i en sjæl som
hendes at volde omslaget, Indignationen, en flugt til
udlandet, førte til en komplet helbredelse, ja gav hende styrke
til at plante en fuldstændig mur mellem ham og sig — det
vil sige — for ikke at møde ham, maatte hun omtrent ofre
sin vennekreds.
Tyve aar gik saaledes hen.»
Men denne «helbredelse», som fru Collett paa sine gamle
dage kalder «komplet», var, som vi ved, illusorisk. Hun
kunde aldrig glemme Welhaven.
I 1841 gifted Camilla Wergeland sig med professor Jonas
Collett. Allerede flere aar før denne begivenhed var enhver
1 Fru Collett taler i tredje person.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
