Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: En aften hos fru Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En aften hos fru Collett.
353
der er noget ondt deri. Nei, det er for godt! En sjæls
forskrivning til en anden! De maa give mig denne
forskrivning tilbage. At De vilde læse det, optage det og gjemme
det trofast i Deres sind, er alt hvad det lille skrift har villet.
Det lille digt1 kan De beholde. De fortalte mig, at Josefine
har læst det, Derved har det kjøbt sig ret til at være hos
Dem.»2
Der er for mig noget usigelig rørende ved denne billet.
Denne renhed og sanddruhed, blandet med undseelsei Den
første linje er som en frygtsom, pigeagtig banken paa en
lukket dør. . .
Naar Welhaven paa sine ældre dage omtalte fru Collett,
var det altid med udtryk af hengivenhed og den dybeste
agtelse.
Til en gammel veninde af mig,3 som stod ham nær,
ytrede han engang: «Fru Collett kan have sine feil, som vi
andre, men hun bliver dog altid et menneske af første
klasse.»
Welhaven saa nu paa forholdet med andre øine end i
sin ungdom. En følelse af anger havde grebet ogsaa hans
stærke hjerte. . .
«Ja, da har selverkj en delsen mægtig rystet ham,» skriver
fru Collett i det ovenfor citerede brev fra Paris. «Han
anklagede sig selv, gav hendes utilgjængelighed skylden
for egne feiltagelser — og fælles lidelser.»–
Da han første gang mødte hende efter udgivelsen af
«Amtmandens døtre», havde han seet paa hende med et
underligt forskende blik, paa engang beundrende og afbedende.
Det var, som om han vilde sige: «Og alt dette boede i dig
— og jeg ante det ikke.»
Ja, al hendes aands og hjertes rigdom kunde engang
været hans — men i sin ungdoms overmod forstod han
ikke at vurdere den.
* *
Men tilbage til mit besøg hos fru Collett i pensionatet i
Gothersgade i Kjøbenhavn.
1 Sandsynligvis digtet «En døende». Det var fru Colletts høieste ønske,
at Grieg skulde sætte musik til dette digt; i disse dage har fru Grøndahl
komponeret en stemningsrig melodi til det.
2 Meddelt af hr. Alf Collett i «Nylænde».
3 Frøken Christiane Schreiber, som i sin tid malte hans portræt.
23 — Samtiden. 1901.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
