Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: En aften hos fru Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En aften hos fru Collett.
355
havde fundet noget, svarte en af hendes døtre: «Jo, engang
mor, fandt du i en liden tysk kirke et billed, som du
tilnærmelsesvis syntes om, husker du ikke? Det minded dig
saa om Welhaven, sagde du.»
Fru Collett kunde i sit hjerte aldrig tilgive Welhaven
den uret, som hun havde lidt, og det midt i ungdommens
vaardage, der ellers pleier at være saa glade og harmløse. . .
Dertil havde han mishandlet hende for meget, for konsekvent...
Selv hans digte, som hun i sin ungdom forgudede, kunde
hun nu omtale ret kjøligt. Saaledes satte hun liden pris
paa «Norges dæmring».
Hun var bitter og uforsonlig lige til det sidste. I en
snæver vennekreds, hvor talen faldt paa udødelighed, sagde
hun energisk: «Jo, der maa være et liv efter dette, en
dommens dag — forat jeg kan træffe ham igjen. Han skal
staa mig til regnskab og sige mig, hvad han mente med det.»
Der var noget af en gammel sagakvinde, noget af den
i elskov og had storslagne Hjørdis over denne moderne,
norske professorfrue.
John Paulsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
