- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tolvte aargang. 1901 /
374

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. G.: Francesco Crispi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

374

Francesco Crispi.

patriotisme og republikanisme var kun midler til at komme frem.
Sin ungdoms overbevisning, sine kampaars venskaber trampede
han under fødder, da egeninteressen befalede det. For at
tilfredsstille sin ærgjerrighed, for at underkue sine fiender ruinerede
han sit fædreland, for hvis uafhængighed han havde foregivet
at ofre sin ungdom.

Nogle uger før Crispi i 1887 afløste Depretis som
førsteminister, var han kommen til Nizza for at føre en proces. Han
havde holdt en tale, hvori han, efter at have mindet om de ti
aars landflygtighed i Paris, havde bevidnet sin uforanderlige
troskab mod Frankrig. Denne troskab har han sandelig vist, han
har aabenbaret sin erkjendtlighed mod «den befriende nation».
Nogle maaneder bagefter drog han til Friedrichsruhe og tilbød
Bismarck sin tjeneste, ikke som allieret — det var hans ret —
men som agiterende agent. Det var ham magtpaaliggende at
tvinge Frankrig til krig — han gav sig ifærd med dette usle hverv.
Stridigheder opstod som ved troldom paa grænsen ved Alperne.
Han tirrede i Tunis, han opfandt vilde historier angaaende
Tripolis, tilslut mistede han al samvittighed overfor de to landes
gjensidige stilling, overfor sit eget lands væsentligste interesser,
og da han ikke kunde drive franskmændene til noget politisk brud,
erklærede han dem en økonomisk krig. Deres uforstyrrelighed gjorde
ham rasende, han glemte al besindighed. Hans mestere i Berlin
saa sig nødt til at desavouere en slig kompromitterende allieret.
Overalt, hvor franskmændene havde en eller anden vanskelighed,
viste Crispi sig og sluttede sig til deres modstandere.

Og alt dette med det rene tab. Det var dengang, han fandt
paa Afrika-galskaben; det var hans egen idé, hans genis store
tanke. Kongen, som var fortryllet, lod ham handle. Det
forheksede Italien lod sig rive ined. Det var en frygtelig opvaagnen.
Den italienske armé var slagen, og ikke en eneste af Crispi’s
gode venner havde rørt sig. Han havde gjort fallit, han havde
blot at opgive sit bo. Man maatte tvinge ham til det. Fra den
tid af likviderer hans efterfølgere, det er en lang og delikat
operation.

Italien er ruineret for lang tid. Det kan ikke engang klare
sine militærbyrder. De sidste statistiske opgaver viser, at50°/oaf
rekruterne bliver hjemsendt eller blot delvis antagne af økonomiske
grunde, at neppe halvparten af de udskrevne i virkeligheden
blir indrullerede. I 1895 tog af 391 153 rekruter blot 89 185
tjeneste — ikke engang fjerdeparten. Hvis general Baratieri blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:19:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1901/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free