Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prof. Dr. Ludwig Stein: Tysklands fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tysklands fremtid.
377
den historiske virkeligheds levende aande. Den tyske keiser har
givet denne tankeretning et betegnende udtryk i sin meget
omtalte depeche — blood is thieker than water —, han har ogsaa
ladet dette grundmotiv klinge igjennem i et opsigtsvækkende
telegram til den engelske nationaldigter Kiplings hustru og i
gjentagne udtalelser overfor de forenede staters præsident. Og dette
blodets fællesskab rækker meget videre, end det kanske
halvmytologiske racebegreb synes at vise: til blodets fællesskab
kommer nemlig overensstemmelse i vaner, karakter, sæder, i de
moralske anlæg, i verdensanskuelse, kortsagt overensstemmelse i
kulturtype. De germanske folk har netop sin fælles kulturtype,
ligesom romanerne og slaverne sin. Til en vis grad er denne
type begrundet i klimatiske og topografiske forhold. Nordens
klima frembringer ogsaa med hensyn paa karakter andre
men-mesker end sydens og østens. Himmelegnen sætter sit
eiendommelige præg paa sine beboere. Det er derfor ikke et rent
tilfælde, at de germanske stammer overveiende har sat kirkens
reformation igjennem, mens de romanske folk er blevet staaende
ved den romerske, de slaviske ved den græsk-byzantinske
katolicisme. Selv de religiøse bevægelser viser i mange maader et
speilbillede af den klimatisk og topografisk betingede
stamme-karakler. Faktisk frembyder de tre herskende europæiske racer
— germaner, romaner, slaver — ligesaa mange kulturtyper som
religionstyper (protestantisme, katolicisme, den græsk-byzantinske
kirke). I den germanske folkegruppe er forstand og vilje
fremtrædende karakteregenskaber, fordi den nordiske himmel netop
begunstiger uddannelsen af disse sjælekræfter. Hos romanerne
er fantasien overveiende — dette de sydlige himmelstrøgs yppige
kjælebarn. Og hos slaverne som i al østens kultur er følelsen
det afgjørende karaktertræk. De tre religionstyper slutter sig
ogsaa nøie til visse træk, protestantismen apellerer til den kolde
forstand og til den staalsatte sædelige vilje (pligtbegrebet),
katolicismen til fantasien, den ortodokse kirke til følelsen. Og
saaledes frembyder katolicismen sig som en passende religionsform
for folk som romanerne, der trænger opsigtsvækkende pragt,
glødende farver og henrivende toner for at tilfredsstille sin ødsle
fantasi. Ligedan er den græsk-ortodokse nationalkirke den rette
religion for oldinge. Tanketræghed, drømmende passivitet,
hypnotiserende ensformighed i bønner og ritual, planmæssig søvndyssen
af alle personlige tilbøieligheder og voldelig underkuen af al
energi og foretagelseslyst er dens kjendetegn. Gogol taler om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
