Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Ungdomssorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ungdomssorg.
387
Der kom med engang noget bestemt og rankt over den
aldrende doktors gang. Han rettede sig, og skridtene blev
hastigere . . .
Jo saamæn imorgen den dag vilde han gaa op og
nævne det for Minda, Gerdas mor ! Der burde simpelthen
forlanges doktorattest af alle, som giftede sig, — en
kommission burde nedsættes for at passe paa den offentlige
sundhed, — sikkert en gavnlig foranstaltning . . . funderede han,
idet han gik ind gjennem porten til sin bolig.
–Allerede klokken lidt over ét den næste dags
formiddag — umiddelbart efterat modtagelsestiden var slut —
ringte doktor Weismann paa hos sin søster. Han havde
valgt denne tid at besøge hende paa, da han vidste, at
Blankseth da var i banken og Gerda naturligvis ude at promenere.
Bedst at snakke alene med en mor i slige anliggender som
dette . . .
«Er du alene, Minda?» forhørte han sig, idet han
pludselig i døraabningen stod ansigt til ansigt med søsteren, en
statelig lidt graasprængt dame i brun fløiels morgenkjole.
«Er det dig, Thomas! Kom ind. Jo da, jeg er alene.
Er det noget . . . Det høres, som om det var noget
alvorligt? . . .»
Doktoren bare kremtede og harkede til svar, mens han
forsigtig stillede sine galoger længst borte i krogen for ikke
at risikere at faa dem forbyttet.
«Du taaler vel et glas portvin?» spurgte tru Blankseth,
da de var kommet ind i stuen.
«Takker. Netop færdig med modtagelsen, ser du. —
Det var ellers om Gerda, jeg vilde snakke,» gik han lige løs
paa sagen. «Jeg har betænkt mig adskillig, før jeg bestemte
mig til at gaa op til dig. Men som hendes onkel og som
læge . . .»
«Du snakker, saa jeg blir rent spændt, Thomas. Er der
noget galt med Gerda ?»
«Hun kan komme til at gjøre noget galt,» kom det
langsomt og vægtfuldt fra doktoren. «Hm . . . Jeg saa
hende igaar eftermiddag sammen med den unge Blessing i
Slotsparken, og de lod til at være gode venner — meget
gode venner. Kanske du ogsaa kjender til dette — ialfald
bedre end jeg. Men — ja, nu taler jeg som læge, og jeg gjør
det alene for Gerdas skyld, — hm . . . ved du, at den unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
