Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Ungdomssorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
Erik Lie.
mand er brystsvag og det i en ikke liden grad ? Finder du
ikke, at her er grund for hendes forældre til at skride ind,
forinden det er forsent? Jeg er hans læge og kjender hans
tilstand . . .»
«Er det virkelig saa slemt med ham, Thomas? Han er
en saa elskværdig og gjennemdannet ung mand. Saa
sjelden nu for tiden . . . Gerda og han stemmer saa godt
overens —» lød det næsten bønligt bævende fra fruen.
«Nei naturligvis vil ikke jeg blande mig større op i
dette,» svarede doktoren lidt kort. «Jeg vilde bare, du skulde
vide, hvad hun udsætter sig for — baade overfor sig selv og
de barn, hun engang maatte bringe til verden. Jeg mener,
der er ansvar i sligt, og jeg synes, at I maatte være blinde,
om I støttede Gerda i hendes følelser her. Det er farligt at
være sentimental i noget saa alvorligt som dette. Blessing
har ikke mange aar igjen, — saameget vil jeg have sagt dig.
Og du vecl, det er for Gerdas skyld, jeg oplyser dig om det.
Ellers er det jo ikke min vane at plappre løs om mine
patienter —»
«Men kan han da ikke helbredes? Han taler saa ofte
om at bo i syden en tid —»
«Han er sterkt angreben, siger jeg dig!» kom det
beseglende fra doktoren. «Hele familien er saa at sige herjet af
tuberkler —. Ja dette var mit ærind idag,» brød han
pludselig op. «Ikke noget behageligt netop —» aabned han døren
til entréen.
Fru Blankseth blev efter broderens besøg siddende med
beklemt hjerte. Hun følte inderst inde sandheden i hans
ord, — hvor galt det vilde være... Men hun syntes samtidig
saa usigelig synd paa Gerda — ja paa Blessing ogsaa, — det
var jo deres mening at offentliggjøre forlovelsen nu til jul. . .
Hun kjendte broderen altfor godt til ikke at stole blindt
paa hans ord. Det lignede ikke ham at rode sig op i
denslags, uden han havde gode grunde. Han var jo noget af
det samvittighedsømmeste, hun vidste . . .
Men Gerda . . . skulde hun snakke til Gerda? Vilde
det nytte? Eller vilde det ikke bare sætte splid og kaste
skygge over hendes unge lykke ? . . .
Paa den anden side var det sandt, hvad broderen havde
sagt, at det vilde være ansvarsløst at støtte forbindelsen.
Det gjaldt jo hele hendes fremtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
